Annonce


Annonce

Annonce

4-0-nederlaget skal revancheres

Nyheder - 15. januar 2016




Athletic Bilbao bankede i sommers Barcelona med samlet 5-1 i den spanske Supercup og dermed blev drømmen om Sextuple ødelagt. Det var ellers en bedrift som der var set frem til efter at have vundet La Liga, Champions League og Copa del Rey.

Den spanske Supercup blev fløjtet i gang den 14. august på San Mamés og her vandt baskerne hele 4-0 efter et hattrick af Aduriz. Barcelona formåede ikke at svare igen og fik kun 1-1 i returopgøret hvorfor Bilbao på Camp Nou løftede trofæet. Nu kan Barcelona revanchere sig.

I dag blev der trukket lod til Copa del Reys kvartfinale og her blev de to hold sat sammen. Scenariet er det samme; første kamp spilles på San Mamés mens returopgøret spilles på Camp Nou. Til gengæld er der ikke et trofæ på spil i disse to kampe, men vinderen får en billet til semifinalen, som der bliver trukket lod til den 29. januar - to dage efter returopgøret i kvartfinalerne.

Da Barcelona blev banket med 4-0 havde Luis Enrique Ter Stegen på mål med Alves, Bartra, Vermaelen og Adriano i bagkæden. På midtbane var der spilletid til Sergi Roberto, Mascherano og Rafinha, mens Messi, Suárez og Pedro forsøgte at score målene. Intet fungerede, og Barcelona tabte 4-0.

I returopgøret valgte Luis Enrique at skifte ud på seks positioner. Bravo kom på mål, Piqué og Mathieu erstattede Vermaelen og Adriano mens Mascherano gik ned i forsvaret og gav plads til Busquets på midtbanen sammen med Rakitic og Iniesta. I front blev samme kæde brugt, men Messis enlige scoring var altså ikke nok og Aduriz scorede med et kvarter igen til sammenlagt 5-1.

Første kvartfinaleopgør spilles den 20. januar klokken 21.00 på San Mamés mens returopgøret endnu ikke er blevet bekræftet. Den spilles dog ugen efter. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


4-0-nederlaget skal revancheres

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder