Med sejren over Athletic Bilbao i onsdags rundede Barcelona kamp nummer 23 uden nederlag. For 98 dage siden tabte de sidst, da de på Sanchez Pizjuan mødte til Sevilla.
Luis Enrique og co. jagter altså kamp nummer 24 uden nederlag i morgen, når de står klar på La Rosaleda hvor de møder Málaga. Her bør en sejr være sikker, men Málaga er som nat og dag i denne sæson og man ved aldrig hvilken form de møder op i.
Hvis de undgår nederlag i morgen, vil de udligne Frank Rijkaards Barcelona, som gik 24 kampe uden nederlag. Men på La Romareda tabte de 4-2 til Zaragoza og stimen stoppede brat.
Rinus Michels' mandskab gik 27 kampe som ubesejrede men den absolutte rekord sidder Pep Guardiola på fra 2010/2011 sæsonen. På 124 dage gik de gennem 28 kampe som ubesejret og sjovt nok blev deres stime ligeledes ødelagt af Zaragoza, der vandt 3-1 i Copa del Rey på eget græs.