Annonce


Annonce

Annonce

Flashback for Mathieu: 0-2 til 2-2

Nyheder - 21. marts 2016




Jeremy Mathieu har modtaget kritik lige siden han landede i Barcelona og selvom han absolut har leveret nogle gode kampe og vigtige mål og tacklinger, så har han også haft sit at se til i det defensive.

I går blev han skiftet ind efter 55 minutter ved stillingen 0-2 og 10 minutter senere stod der 2-2 på måltavlen. Mål nummer to var et uheldigt selvmål af franskmanden og selvom han absolut ikke skal klandres for Barcelonas pointtab, så er det faktisk anden gang i indeværende sæson, at Barcelona er oppe 2-0 inden han bliver skiftet ind - og med 2-2 ved slutresultat.

Det samme skete den 12. december 2015, da Barcelona hjemme på Camp Nou var oppe 2-0 mod Deportivo la Coruna på mål af Messi og Rakitic. Efter 77 minutter kom Mathieu på banen i stedet for Alba og 10 minutter senere stod der 2-2. Fuldstændig samme scenarie som fra i går - til trods for at han ikke scorede i eget net mod Deportivo.

Hans gode spil har ellers fået ham ind i landsholdsvarmen igen og han er derfor lige nu stødt til det franske landshold. Så på den baggrund må man sige, at han bliver belønnet for det hårde arbejde han leverer i Barcelona. Luis Enrique havde aldrig brugt ham, hvis ikke han så lys i ham. Vermaelen og Bartra er nemlig begge bag Mathieu i hierarkiet.

Mathieu er 32 år og forventes ligesom Bartra og Vermaelen at blive solgt til sommer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Flashback for Mathieu: 0-2 til 2-2

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder