Så gik den ikke længere. Rafinha har døjet med muskelproblemer gennem de seneste par dage og i dag kom den triste nyhed. Han når ikke at komme sig til Copa America og deltager derfor ikke i turneringen.
Brasilien har i dag bekræftet fraværet af Rafinha, som ellers ikke lod til at se ramt ud, da han kom tilbage fra en korsbåndsskade tidligere på sæsonen. Senest han var i spil var i Copa del Rey finalen da han indtog banen for en skadet Suárez.
Dani Alves kommer til at deltage i Copa America for Brasilien mens Neymar får ferie indtil OL skal afvikles til august. I øjeblikket er Rafinha tiltænkt en rolle på OL-holdet, men lægerne følger fortsat skadens udvikling for at se, om han når at komme sig 100 procent.