Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Vermaelen er tæt på skifte til AS Roma

Nyheder - 5. juli 2016




Barcelonas Thomas Vermaelen har angiveligt fundet sig en ny klub. Ifølge den catalanske avis Sport er AS Roma tæt på at sikre ham foran Inter, for en pris på kun €8 mio. og det er meget tæt på de €10 mio., som catalanerne forlanger for belgieren.

Den alsidige forsvarsspiller foretrækker et skifte til den italienske Serie A, efter at han har prøvet kræfter med Premier League og La Liga i henholdsvis England og Spanien.

Barcelona købte den nu 30-årige Vermaelen for to år siden. Prisen lød dengang på €19 mio. og han kom til klubben efter et succesfuldt ophold i Arsenal, hvor han også var anfører.

Thomas Vermaelens ophold på Camp Nou har dog ikke været nogen dans på roser. I hans første sæson var han skadet i næsten hele sæsonen. I sidste sæson var han også meget plaget af skader, men når han endelig var klar stod der andre foran ham i køen.

Romas centrale forsvarspiller Leandro Castan er på vej nord på til Sampdoria, mens Antonio Rüdiger er ude med en alvorlig knæskade. Derfor har klubben fra den italienske hovedstad, Rom, hårdt brug for forstærkninger til forsvaret, og det ser de ud til at have fundet i form af Vermaelen.

Også de to engelske klubber Liverpool og West Ham er interesseret i den belgiske landsholdsspiller. Han har spillet 21 kampe for Barcelona. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Vermaelen er tæt på skifte til AS Roma

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder