Annonce


Annonce

Annonce

Skuffende EM-finale for Umtiti

Nyheder - 11. juli 2016




Det har været noget af en sommer for Samuel Umtiti. Først skiftede han til hans drømmeklub Barcelona og siden hen har han fået debut på det franske landshold i kvartfinalen mod Island. Det blev også til en startplads i semifinalen og noget overraskende også i finalen, som Frankrig tabte til Portugal i forlænget spilletid i aftes.

Det hele var ellers tegnet og tilrettelagt for en fransk EM-trumf på Stade de France i Paris, især efter Cristiano Ronaldo måtte udgå med en skade efter blot 25 minutter, men sådan gik det ikke og i sidste ende var det netop Ronaldo der kunne løfte trofæet over hovedet sammen med Portugal.

Umtiti startede finalen for franskmændene og det var også dem der kom bedst fra start. I store dele af kampene dominerede de kampen og havde flere store muligheder for at score, men Portugals målmand, Rui Patricio, var gang på gang en stopklods for en fransk scoring.

Kampen endte 0-0 efter 90 minutter og de måtte derfor ud i forlænget spilletid. Her var det Éder der efter 109 minutter bankede bolden i målet til en portugisisk 1-0 føring på et flot langskud, og det var nok til at give portugiserne sejren, der nu kan kalde sig Europamestre.

Samuel Umtiti spillede faktisk en rigtig god kamp. Han var sikker i afleveringerne og god i det opbyggende spil. Flere gange viste han også sin fysiske styrke ved at vinde mange dueller, men EM-titlen blev altså ikke kronen på værket for Umtiti, der ellers har haft en uforglemmelig sommer oven på skiftet til Barcelona og debuten på det franske landshold.

I stedet kan Samuel Umtiti nu se frem at blive præsenteret på Camp Nou. Det forventes at ske i de kommende dage. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Skuffende EM-finale for Umtiti

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder