André Gomes havde tilbud fra Real Madrid og fik dermed chancen for at spille på samme hold med landsmanden Cristiano Ronaldo, men Barcelona smed en bombe ved pludselig at annoncere, at de havde sikret sig hans underskrift. Barcelona er det perfekte match for ham fortæller han, og med Ronaldo er der ingen problemer efter skiftet.
- Jeg snakkede med Ronaldo og han ønskede mig tillykke med skiftet til Barcelona. Han var glad på mine vegne, men Ronaldo er en rival for mig nu præcis som han var det da jeg var i Valencia. På banen findes der ikke venskab.
- Når jeg er med det portugisiske landshold, så kan jeg nyde tiden med ham, men lige nu vil jeg nyde at spille sammen med Messi, fortæller Gomes.
Gomes kan løbe op og koste over en halv milliard kroner såfremt han præsterer på et højt niveau og samtidig vinder flere Ballon d'Ors, som Barcelona for nyligt kunne skrive på sin hjemmeside. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder