Annonce


Annonce

Annonce

Hattrick-Messi satte City på plads: 4-0

Nyheder - 19. oktober 2016




Manchester City åbnede kampen rigtig flot, men Barcelona åd sig mere ind i opgøret og da Messi scorede til 1-0 efter et glidende uheld af Fernandinho, begyndte catalanerne for alvor at sætte sig på kampen, selvom City absolut var farlige - specielt i de døende minutter af første halvleg. Messi scorede siden hattrick.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Umtiti, Piqué, Mascherano, Alba, Rakitic, Busquets, Iniesta, Messi, Suárez og Neymar

På bænken
Masip, Arda, Rafinha, Alcácer, Digne, Gomes og Mathieu

Mål
- 1-0 21' - Messi
- 2-0 61' - Messi
- 3-0 69' - Messi
- 4-0 89' - Neymar


9' - ind-/udskiftning
- Opgøret er startet bedst for Manchester City. De er mest på bolden, er langt farligere og nu er Alba gået i stykker igen. Digne kommer på banen.

17' - MÅL!!
- Verdens bedste spiller slår til! Pep Guardiola er rasende på sin defensiv! Messi erobrer sammen med Mascherano bolden, Messi sender den i dybden, hvor den tackles og Fernandinho glider efterfølgende. Herefter ligger bolden midt i feltet og Messi får fat i den, runder Bravo og scorer.

25'
- Efter en start forholdsvist domineret af City, er Barcelona begyndt at komme bedre med, dog uden at dominere bolden for alvor. Begge hold er påpasselige og satser ikke meget.



28'
- David Silva nedlægger og skader Piqué bagfra fuldstændig uden at røre bolden. Dommeren takserer med et gult kort og Piqué kan efterfølgende humpe på banen mens Mathieu varmer op.

30'
- Så er det Neymar, der er i græsset. Bravo vader ud med benen oppe i vejret for at redde bolden, som han også gør, men han fejer Neymar med. Brasilieneren er dog oppe på benene igen.

36'
- City kommer tættere på! Nolito sendes ind i feltet og trykker af, men Ter Stegen disker op med en god redning!

38'
- Endnu tættere på fra englænderne! Gundogan dribler på flot vis gennem Barcelona-spillerne og kommer ud i en god skudposition, men igen redder Ter Stegen flot!

39' - ind-/udskiftning
- David Silvas hovedløse tackling sender Piqué ud af spil. Han erstattes af Mathieu.

43'
- Puha! Det er tydeligt, at Mascherano ikke er højreback. Han trækker alt for langt ind i midterforsvaret så Nolito får masser af plads, men argentineren kommer stærkt tilbage og blokerer Nolitos forsøg på en aflevering.

45'
- Umtiti begår frispark på egen banehalvdel. Silva sender den indover i bagrummet til Stones, som umarkeret hopper op i de øvre luftlag og header mod mål, men lige forbi Ter Stegens kasse.

45'
- BRAVO! Fantastisk fodparade af keeperen. Messi sender bolden i dybden til Suárez, som drejer om på en tallerken og får sendt et fladt skud afsted, men Bravo redder fornemt i to omgange.

45'
- Manchester City snydes for et klart straffespark. Sterling forsøger med et indlæg, men Dignes hånd blokerer og ændrer retning på bolden. Dommeren vinker afværgende.

51'
- Tæt på fra Umtiti! Han header Rakitic' hjørnespark lige forbi kassen.



53' - RØDT KORT!
- Ikke den tilbagekomst, som Bravo havde håbet på! En lang bold sparkes op til Suárez, som Bravo dog klart kommer på. Som Ter Stegen havde tid mod Celta Vigo, har Bravo også tid til at banke bolden langt væk. Han sender den dog lige i fødderne på Suárez, som straks forsøger at sparke den henover keeperen. Chileneren tager dog hænderne til brug uden for feltet og udvises.

57'
- Pep Guardiola ofrer Nolito for keeper Caballero som kommer i mål for udviste Bravo. Zabaleta går skadet ud og erstattes af Clichy. Alt sammen er sket inden bolden er sat i gang efter Bravos udvisning.

58'
- På frisparket, begået af Bravo, sender Messi bolden over mål.

61' - MÅL!!
- City er slet ikke kommet sig efter det røde kort og mister konstant bolden. Denne gang får Iniesta den på midten af englændernes banehalvdel, finder Messi, som knivskarpt trækker ind i banen og sparker bolden i mål til 2-0!

64'
- Ter Stegen igen! De Bruyne sendes i dybden og forsøger sig, men den tyske keeper disker op med en forrygende redning!

69' - MÅL!!
- Messi scorer hattrick!! Suárez har bolden i venstre side af Citys felt. Han går ned i fart fordi han ved, at Messi kommer inde foran kassen. Uruguayaneren sender bolden på tværs og Messi sender den videre i kassen til 3-0!

74' - RØDT KORT!
- Mathieu skal i fodboldskole igen. Foran 3-0, en mand i overtal og så tackler han hårdt ind på Sterling mens han har et gult kort. Dobbelt op på den gule farve og et tidligt bad til franskmanden. To gule på to minutter.

77'
- Lige som Mathieu skal gå skolen om, så skal dommeren også en tur på skolegangen. Fernandinho bremser Messi et kontrastød med et frispark, der alene normalt giver gult kort. City-manden har allerede gult, men dommeren er iskold og giver kun frispark til Barcelona. Klart endnu et rødt kort.



79' - ind-/udskiftning
- Iniesta klappes ud af banen. André Gomes kommer ind. Guardiola forsøger samtidig på noget. Agüero for Gundogan. Klart offensivt træk.

82'
- NEYMAR! Hvor er det synd, den ikke går ind! Han finder Rakitic og løber straks i dybden. Kroaten sender en perfekt bold ind, som Neymar flugter lige på Caballero.

86' - STRAFFESPARK!
- Messi viser igen hvorfor han er verdens bedste. Han tager fuldstændig sagen i egen hånd og kører Citys forsvar så meget rundt, at de nedlægger ham i feltet. Straffe til Barcelona, som Neymar får lov at tage. Men Caballero redder.

89' - MÅL!!
- Neymar tager revanche! Han modtager bolden af Messi, tryller sig forbi to mand inde i feltet og scorer til 4-0!

Slut
- Barcelona vinder stensikkert, beholder førstepladsen i gruppen og stadfæster deres status i toppen af fodbolden efter en flot, flot anden halvleg. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Hattrick-Messi satte City på plads: 4-0

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder