Annonce


Annonce

Annonce

Barcelona bankede Las Palmas: 5-0

Nyheder - 14. januar 2017




Luis Enrique sparede Neymar, Piqué og Sergi Roberto, men det gjorde bestemt ikke meget, da catalanerne tromlede henover Las Palmas, der ikke havde noget som helst at skyde med. Arda Turan var flyvende, Suárez bombede som altid, Aleix Vidal fik sit første mål og forsvaret stod stærkt. Alt i alt en rigtig flot kamp af Barcelona.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Vidal, Mascherano, Umtiti, Alba, Gomes, Busquets, Rafinha, Messi, Suárez og Arda

På bænken
Cillessen, Rakitic, Iniesta, Neymar, Paco, Digne og Mathieu

Mål
- 1-0 14' - Suárez
- 2-0 52' - Messi
- 3-0 57' - Suárez
- 4-0 59' - Arda
- 5-0 80' - Vidal



3'
- Første chance til Barcelona. Messi med en god chance direkte på frispark få meter uden for feltet, men han brager den et godt stykke over kassen.

14' - MÅL!!
- Oprejsning til Vidal og Gomes. Førstnævnte sender portugiseren i dybden i højre side af feltet. Han smækker den hårdt indover til Luis Suárez, som kynisk klapper den i kassen til 1-0.

16'
- Stor chance! Rafinha har allerede vist langt mere end hvad han viste mod Bilbao onsdag aften. Denne gang tager han initiativ og driver bolden ind i feltet. Suárez får fat i den, men bliver presset hårdt i skudøjeblikket.

21'
- Flot af Aleix Vidal, som holder sin linje og løber bolden op efter den er blevet spillet i dybden. Fortjent applaus af Camp Nou.

21'
- Nej, nej, nej Rafinha... Absolut elendigt. Messi tryller på kanten af feltet og sender Rafinha helt fri i venstre side af feltet. Han kan skyde på mål - men også tage den sikre og spille den på tværs til Suárez og Arda, som begge var helt frie foran det tomme mål. I stedet klapper han bolden fladt forbi målet.



25'
- Stor chance igen! Arda Turan erobrer bolden, stormer forbi en Las Palmas-mand og finder Suárez, som vipper den indover til en helt fri Gomes. Han forsøger sig, men keeperen redder.

26'
- Luis Enriques idé om konstant at spille bolden op nede fra giver gang på gang problemer. Ter Stegen med en håbløs aflevering til Umtiti, som redder men smider den væk. Barcelona redder sig dog.

32'
- Ny, stor mulighed til Gomes! Busquets finder ham med en forrygende aflevering og portugiseren tager bolden med forbi en modspiller og brager den lige henover kassen.

33'
- Barcelona presser på! Messi opsnapper en dårlig redning af keeperen og med én fodfinte snyder han tre mand og sparker den fladt indover til Suárez, men han når ikke frem.

42'
- Messi nedlægges på kanten af feltet og dermed får han en ny mulighed direkte på frispark.

43'
- To gode aktioner! Fantastisk spark af Messi, men også en god redning af keeperen, der lige få lappen på og vipper bolden ud til hjørnespark.

45'
- Nej, nej, nej Messi! Utroligt, at han misser den chance! Las Palmas er det eneste hold i La Liga, som han ikke har scoret imod. Her erobrer han bolden fra sidste mand og er alene med keeperen, men han sparker den alt for tæt på keeper Varas, som kan redde. KÆMPE chance!

45'
- Elendigt igen af Rafinha. Messi finder ham med en god aflevering og alle offensive spillere hos Barcelona løber for en sjælden gang i position, men Rafinha brager bolden direkte forbi målet.

51'
- God mulighed igen til Messi. Suárez vipper bolden bag Las Palmas' forsvar og i dybden til Messi, men han brager den forbi målet.



52' - MÅL!!
- Så kom målet til Messi! Det var kun Las Palmas, som han manglede at score mod i La Liga, og denne gang med en ellers godt spillende Varas straffet for et dårligt indgreb på Rafinhas indlæg. Varas tabte bolden for fødderne af Messi, som lige fik prikket den i mål til 2-0.

57' - MÅL!!
- Vidunderligt mål af Luis Suárez! Hvor er han dog giftig. Mascherano sender en lang aflevering ud på venstrekanten til Arda, som finder Rafinha inde i feltet. Han sender den straks videre til Suárez, der lige køre bolden rundt i en halv bue og krøller den over i modsatte side af målet.

59' - MÅL!!
- Så kom målet til 4-0! Varas redder Suárez' skud, men returen springer ud til Arda, som sender den forbi to modstandere og i mål til ydmygende 4-0.

61'
- Ny god mulighed til Barcelona, skabt af Messi, som vipper bolden over i bagrummet til Suárez, men han header lige over mål.

62' - ind-/udskiftning
- Gomes går ud. Rakitic kommer ind.

64'
- KÆMPE CHANCE TIL ALBA! Han dribler sig ind og finder Messi, som straks vipper den ind i feltet til Alba, som er løbet helt fri, men han brager bolden langt over mål.

67'
- Tæt på at Messi sparker et hjørnespark direkte i mål! Varas får lige præcis lappen på helt nede ved stolpen og Las Palmas kan rydde op.

68' - ind-/udskiftning
- Suárez går ud. Paco kommer ind.

73' - ind-/udskiftning
- Busquets klappes ud. Mathieu kommer ind.



76'
- Første mulighed til Las Palmas. En bold får lov til at gå igennem alle rækker og Boateng får fødderne på den, men hans forsøg skaber ingen problemer for Ter Stegen.

77'
- Skidt dom af dommeren! Livaja nedlægger Messi bagfra i ren frustration af ikke at kunne nå bolden, et klart rødt kort - men han får kun et gult.

80' - MÅL!!
- FANTASTISKE SCENER PÅ CAMP NOU! Aleix Vidal, der har spillet en rigtig flot kamp, sender Paco i dybden. Han kommer ud i en spids vinkel og vælger at sende bolden skråt tilbage i banen til Vidal, der er løbet med. Han banker den i kassen til 5-0 og tilhængerne rejser sig og klapper. En spiller, som har gået igennem meget, men som tydeligvis aldrig har opgivet håbet.

83'
- Stor chance til Paco, der bliver spillet fri, men han er for langsom til at få afviklet situationen og chancen løber ud i lige præcis ingenting.

86'
- Måske en lille chance til Las Palmas. Arda Turan begår et frispark i Barcelonas venstre side få meter uden for feltet.

87'
- Ingen fare på færde. Forsvaret rydder op.

Slut
- Barcelona spiller en flot kamp og vinder meget let. Oven i det kan Enrique glæde sig over at spare kræfterne hos flere bærende spillere, som nu er klar til at dyste mod Real Sociedad i Copa del Rey på torsdag. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barcelona bankede Las Palmas: 5-0

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder