Annonce


Annonce

Annonce

Rakitic bekymret efter Vidal-skade

Nyheder - 11. februar 2017




Ivan Rakitic var en af Barcas fire målscorere til kampen mod Deportivo Alaves lørdag eftermiddag, men udtrykte efter kampen bekymring for den nu skadede Aleix Vidal.

Efter en kamp, hvor alt gik catalanernes vej, og hvor Lionel Messi, Neymar, Luis Suárez og Ivan Rakitic kom på måltavlen, foruden et selvmål af Alaves' forsvarsspiller, Alexis Ruano.

Aleix Vidal fik også sit navn på tavlen for oplægget til Suárez’ åbningsmål, men alligevel endte Barcelonas tropper dog ikke alle med et smil på læben - i hvert fald ikke Aleix Vidal, der på det seneste har kæmpet meget ihærdigt for at komme på holdet.

Her var han dog også at finde i 85 minutter af opgøret mod Deportivo Alaves, der som bekendt blev besejret med hele 6-0 på egen grund.

Aleix Vidal var dog offer for en sen tackling af værternes Theo Hernandez, og måtte til sidst blive båret ud af banen, og dernæst ført til et hospital i nærheden af stadion med kun fem minutter tilbage af kampens ordinære spilletid.

Det var derfor også en bekymret Rakitic, der mødte pressen kort efter kampen.

- Kampen gik meget godt, og vores præstation var en af de bedste optrædener, vi har haft i denne sæson. Vi håber dog ikke at Aleix (Vidal, red.) er kommet alt for slemt til skade, forklarer den kroatiske målscorer, som havde målet til 5-0, og fortsætter:

- Jeg håber ikke, at det er så slemt, som det så ud til at være - jeg blev ret shokeret, da jeg så ham. Forhåbentligt, er han tilbage snart. Han er en fantastisk fyr, og spillede udmærket i dag.

Ligeledes ønskede Rakitic at dedikere sit meget velplacerede skud til sin familie, og var selv tilfreds med sin præstation på Vítoria:

- Jeg vil gerne dedikere målet til min familie, og håber, at jeg fortsat kan bidrage til holdet. Jeg føler mig mere og mere selvsikker for hver kamp, jeg får, fortæller midtbanespilleren, og ser frem mod midtugens kamp mod Paris Saint-Germain, der har den tidligere Sevilla-træner, Unai Emery, ved roret:

- Vi udvikler os hver uge. Paris-kampen bliver en svær en af slagsen, men vi er optimistiske, og vil yde vores absolut bedste, afslutter spilleren. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Rakitic bekymret efter Vidal-skade

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder