Luis Enrique har hele tiden været klar over, at han inden sæsonens afslutning skulle give Barcelona besked om sin fremtid. Han har hele tiden udtalt, at han ikke ved, hvad der kommer til at ske, og derfor tog han et kig på kampprogrammet.
Barcelona har behov for god tid, såfremt Enrique vælger at sige stop efter denne sæson. Derfor tog træneren et kig på kampprogrammet og planlagde et møde den 9. marts - dagen efter man har mødt Paris SG i returkampen. Han har ikke ønsket at fortælle om sin beslutning endnu, da han ikke ønskede drama før kampen mod Paris SG.
Efter det store nederlag mod Paris SG har han, ifølge flere spanske medier, udskudt sin fremtidssnak med klubben således han først melder sin beslutning i slut marts efter hjemmekampen mod Valencia. Alt tyder på, at han stopper når sæsonen når sin ende, men han har formået at holde sine kort tæt på kroppen og derfor er intet sluppet ud.