Annonce


Annonce

Annonce

Atletico øjner et såret Barcelona-mandskab

Nyheder - 20. februar 2017




Barcelona må påtage sig favoritrollen når de på søndag møder op på Vicente Calderon i La Liga for at spille mod Atletico Madrid. I de seneste 10 kampe mod madrilenerne har Barcelona vundet syv og kun tabt én gang. Men kampen på søndag kan gå hen og blive historisk - sådan som situationen er lige nu i Barcelona.



Barcelona tabte 4-0 til Paris SG og er tæt på at ryge ud af Champions League. I Copa del Rey var de heldige med at nå finalen mod netop Atletico Madrid i semifinalen, mens de i ligaen smider alt for mange point. Tæt på var det også i går, da Messi på straffespark i det sidste ordinære minut reddede sejren mod oprykkerne fra Leganés - tilmed på Camp Nou.

Søndag venter der så endnu et stort spansk topopgør, når Atletico Madrid tager imod Barcelona og her er der ingen tvivl om, at madrilenerne øjner et såret Barcelona-mandskab. Diego Simeone er helt sikkert klar til at sende krigere på banen, så Barcelona ikke får lov til at komme ind i en rytme - noget de har manglet i de seneste mange kampe.

Med Barcelonas utrolige svingende forsvar bliver der ladet op til en målrig kamp og lige nu sammenligner spanske medier kampen med den kamp, som Atletico Madrid spillede mod Real Madrid under Carlo Ancelotti, da Atletico vandt 4-0. Her var madrilenerne ikke oppe i omdrejninger og manglede flere spillere hvilket blev udstillet på alle parametre.



Op til kampen har Barcelona profilerne klar, men spillet er langt fra et nævneværdigt niveau og desuden har Atletico netop vist, at de kan spille lige op med Enriques mandskab, så der venter et utroligt spændende og nervepirrende opgør på Vicente Calderon søndag klokken 16.15. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Atletico øjner et såret Barcelona-mandskab

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder