Deportivos Juanfran er seneste emne til at blive sendt til Barcelona som en erstatning for Aleix Vidal. Hvis Barcelona på søndag kan hente tre point ude mod Atletico Madrid, så forventes det, at Barcelona meget hurtigt efter lukker en handel med en højreback.
Problemet omkring en mulig transfer er, at Barcelona kun må hente en spiller der spiller i Spanien. Altså må de ikke gå ud og hente Hector Bellerin, som ellers er det helt store ønske. Efter Real Madrids nederlag i går er Barcelona blevet mere ivrig efter at hente en ny højreback, så man kan holde spillerne friske mod sæsonafslutningen.
Juanfran har netop i dag været ude og kommentere på rygterne.
- Jeg er kun fokuseret på den næste kamp mod Leganés. Det er det vigtigste lige nu. Det kollektive er vigtigere end det individuelle og derfor holder jeg kun fokus rettet mod den næste kamp.
- Jeg gider ikke tale om rygter og historier fra aviserne. Jeg er fokuseret på den næste kamp og så kan min agent klare resten. Min agent har ikke fortalt mig noget, så jeg er helt rolig selvom der bliver sagt en masse gode ting om mig.