Ernesto Valverde er et varmt emne i Barcelona som næste sæsons træner og i dag kan han give en hjælpende hånd til sin måske kommende arbejdsgiver. Endnu er der intet konkret, men Valverde er blandt favoritterne til at overtage Enriques trænersæde når sidstnævnte stopper til sommer.
Klokken 16.15 skal Athletic Bilbao hjemme på San Mamés møde Real Madrid i La Liga og her kan Valverde og co. altså sende tro på tingene til Barcelona såfremt de snupper point fra Zidanes mandskab. Situationen i toppen af spansk fodbold vender og drejer sig konstant. Senest tabte Barcelona overraskende til Deportivo mens Real Madrid slog Real Betis og dermed er der to points forskel mens Real Madrid fortsat har en kamp i hånden.
Barcelona skal også selv på en svær opgave søndag aften når Valencia kigger forbi. Tager man et kig på tabellen ligner det ikke en specielt svær kamp for Barcelona, men Valencia har det traditionen tro med at give catalanerne problemer og selvom Valencia har tabt otte ud af 14 udekampe i denne sæson, så er der bestemt ikke tale om en let modstander.
Runde 28 i La Liga Las Palmas 1-0 Villarreal Eibar - Espanyol Athletic Bilbao - Real Madrid Alaves - Real Sociedad Real Betis - Osasuna Leganes - Malaga Atletico Madrid - Sevilla Sporting Gion - Granada Deportivo - Celta Vigo Barcelona - Valencia Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder