Annonce


Annonce

Annonce

Grimaldo afviser ikke Barca-retur

Nyheder - 18. maj 2017




Luis Enrique har ikke været kendt for at udvikle eller benytte B-spillerne og derfor har flere i de seneste par år søgt væk i jagten på spilletid på et højere niveau. Heriblandt finder man den 21-årige venstreback Alejandro Grimaldo.



Den 29. december 2015 skrev han under på en kontrakt med portugisiske Benfica for 1,5 millioner euro - men han afviser ikke at vende tilbage til Catalonien en dag. I kontrakten fik Barcelona dog inkluderet en klausul der gør, at de modtager penge, hvis Benfica vælger at sælge ham til en tredje klub.

- Du kan ikke lukke nogen døre og specielt ikke til en klub som Barcelona. Mange ting kan ske i fodboldens verden, men lige nu er jeg i Benfica og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg er taknemmelig for Barcelona. Jeg var i klubben i mange år, fortæller han i et interview med Cadena COPE og følger op:

- Der bliver skrevet og sagt mange ting, men jeg fokuserer på hvor jeg er lige nu. Det er det vigtigste. Selvfølgelig er det en ære, at blive rygtet til Barcelona og Manchester City, men jeg fokuserer kun på det hold, som jeg spiller for. Det er en ære at kende Pep Guardiola - vi har et fint forhold.



Pep Guardiola skulle angiveligt være interesseret i at hente Grimaldo til Manchester City, men endnu er der intet konkret. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Grimaldo afviser ikke Barca-retur

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder