Annonce


Annonce

Annonce

Barca sejrede forgæves: 4-2

Nyheder - 21. maj 2017




Der var lagt op til et brag af en afslutning på La Liga søndag aften. På udebane mødte Real Madrid Málaga, hvor hjemmeholdet skulle vinde samtidig med at Barcelona skulle slå Eibar for at vinde mesterskabet - omvendt kunne Real Madrid med en mindst en uafgjort sikre sig mesterskabet. Der var aldrig tvivl på La Rosaleda og Real sejrede sig sikkert vej til mesterskabet.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Marlon, Umtiti, Alba, Rakitic, Busquets, Iniesta, Messi, Suarez og Neymar

På bænken
Cillessen, Denis, Arda, Paco, Digne, Gomes og Borja Lopez

Mål
- 0-1 7' - Inui
- 0-2 61' - Inui
- 1-2 63' - Juanca (Selvmål)
- 2-2 73' - Suárez
- 3-2 75' - Messi (Straffespark)
- 4-2 92' - Messi






2'
- I det andet minut i begge kampe mellem Barcelona-Eibar og Málaga-Real Madrid, kommer Real Madrid på 0-1 ved Ronaldo. I samme sekun får Eibar en god mulighed, men Marlon kommer flot ind og afværger.

7' - MÅL!
- Barcelona har slet, slet ikke virket som et mandskab, der kæmper om mesterskabet. Eibar har siddet på alt og her kommer de helt fortjent foran. Roberto presses ind i feltet og efterlader sin højrekant, hvor Rakitic er alt for dårlig til at komme hjem og dække op og så kan Inui sikkert score.

9'
- Luis Suárez er helt alene igennem og har masser af tid, men er slet ikke i balance og skyder bolden sikkert forbi målet med ydersiden.

14' - ANNULLERET MÅL!
- Jordi Alba sendes i dybden og finder Suárez, som let scorer, men Alba var adskillige meter offside og målet annulleres.

23'
- Skidt dommerarbejde. Neymar tager et langt træk forbi Capa, som kvitterer med en skulder i ryggen på brasilianeren. Klart frispark, som ikke bliver dømt.

27'
- Tæt på! Messi kører rundt med sine modstandere og ser lige pludselig Alba, som har taget et løb. Argentineren sender en stikning afsted og Alba sender bolden videre fladt ind til Neymar, som bliver væltet inden han når at skyde.

30'
- En halv time er spillet og selvom Barcelona har været nærgående et par gange, så får de slet ikke ro i opspillet af Eibar. Iniesta mangler at træde i karakter og Rakitic har aldrig formået at styre midtbanen. Eibar spiller den rigtig godt.

33'
- Fin mulighed igen. Messi sender bolden mod baglinjen til Roberto. Han sender den ind til Rakitic som trykker af første gang, men Yoel redder.



36'
- SUÀREZ! Hvor er han dog uskarp i så vigtig en kamp! Iniesta får tilfældigt bolden med og sender den i dyben hvor både Neymar og Suárez har chancen for at tage bolden med ind i feltet. Det bliver Suárez og alene med keeperen brænder han igen.

38'
- Knap så vellykket kombination af Barcelona. Messi tager et frispark til en helt fri Iniesta, som så skal forsøge at finde Messi, der har bevæget sig ind i feltet. Men han bliver presset til at heade forbi målet. Iniestas aflevering skulle have været ét split sekund hurtigere.

45'
- KÆMPE CHANCE TIL EIBAR! Inui kommer fri og hugger til bolden mod det fjerneste hjørne. Ter Stegen redder, men halvklarer kun - returen får Pena fat i, men på utrolig vis sender han den forbi målet fra det lille felt.

45'
- Suárez får igen en gylden chance alene med keeper Yoel. Men brænder den igen - også selvom han var offside.

46' - ind-/udskiftning
- Roberto går ud i pausen. Ind kommer Gomes.

50'
- Neymar kører rundt med sin modstander for 117. gang i kampen og finder Iniesta på kanten af feltet. Han trykker af, men Yoel redder igen flot.

52'
- Igen Iniesta! Bolden flyver tilfældigt over til ham. Han står igen lige på kanten af feltet og trykker af, men Yoel redder igen.

56'
- Nej, nej, nej. Barcelona er simpelthen så uskarpe. Suárez er igen alene igennem men vælger at spille den sikkert og giver bolden til Messi. Han brænder igen på Yoel. I samme minut er Real Madrid kommet på 0-2.

61' - MÅL!
- Inui gør det igen. Og igen er det i højre side hvor han bevæger sig med frem. Gomes følger slet ikke med og så knalder Inui for anden gang i kampen på overliggeren og i mål.

63' - MÅL!!
- Eibar med tre mål på Camp Nou! Denne gang Juanca, som scorer selvmål efter at Neymar ramte stolpen. 1-2 nu. Men fortsat 0-2 i Andalusien.

67'
- Endnu en kæmpe afbrænder. Neymar får bolden perfekt af Messi. Brasilianeren stopper op og snyder sin modstander før han snyder Yoel i målet med et skud i det korte hjørne, men den suser lige forbi stolpen.

69' - STRAFFESPARK
- Jordi Alba er gået med ind i feltet og i skudøjeblikket sparker han ned i græsset, vælter og får straffespark. Dommeren peger på pletten - helt forfærdelig dom.



70' - BRÆNDT STRAFFESPARK
- Messi kanonerer kuglen afsted, men Yoel fortsætter sin brandkamp og redder flot.

71' - ind-/udskiftning
- En dårligt spillende Rakitic forlader banen. Ind kommer Paco.

73' - MÅL!!
- Suárez kæmper sig igennem på bagerste stolpe efter at Paco har headet et hjørnespark videre. Suárez får lige netop prikket bolden ind til 2-2.

75' - STRAFFESPARK OG RØDT KORT!
- Neymar sætter fart og for 118. gang i kampen tryller han sig forbi Capa, som denne gang hægter Neymar i feltet. Straffespark og gult nummer to til Capa og dermed rødt kort.

75' - MÅL!!
- Messi sparker igen straffespark og sætter den præcis samme sted. Yoel får hånden på, men bolden går i mål og dermed står den nu 3-2 til Barcelona.

77'
- KÆMPE CHANCE TIL PACO! Neymar sendes bag forsvaret og finder Paco, men han header lige på Yoel.

83' - ANNULLERET MÅL!
- Suárez finder Messi inde i feltet. Argentineren sender bolden igennem keeper Yoels ben med støttebenet og i mål, men korrekt annulleret for offside.

92'
- Suárez er igen alene med Yoel, men igen bræner han.

92' - MÅL!!
- Messi scorer til 4-2 og demonstrerer sin målfarlighed ved at sikre sig topscorertitlen i Spanien og i Europa.

Slut
- Barcelona vinder 4-2, men i Málaga sejrede Real Madrid 0-2 og dermed kan madrilenerne lade sig kåre som spansk mester 2016/2017. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca sejrede forgæves: 4-2

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder