Annonce


Annonce

Annonce

Sker det nu? Coutinho og Dembele er tæt på

Nyheder - 8. august 2017




Historierne om Philippe Coutinho og Ousmane Dembele til Barcelona har været mange, men Mundo Deportivo skriver netop nu, at Barcelona har taget det næste skridt og har sendt folk ud af byen for at forhandle aftaler på plads - med begge spillere.



Første prioritet skulle være Coutinho, som har fortalt Liverpool, at han er klar til at skifte til Barcelona hvis klubberne kan blive enige. Barcelonas fodbolddirektør, Raül Sanllehí, er sammen med sine folk rejst afsted for at lukke begge handler og noget tyder altså på, at både Dortmund og Liverpool har åbnet en dør siden Barcelonas folk er rejst afsted.

Begge spillere har henover sommeren været rygtet til Barcelona, men efter at Neymar forlod klubben og man nu har 1,65 milliarder på hånden, så skal der under alle omstændigheder tilføjes spillere til klubben og alt peger på, at Coutinho og Dembele er de to udsete spillere, som klubben ønsker denne sommer.



Der er ingen tvivl om, at Barcelona har råd til at købe begge spillere, men catalanerne har det med at forhandle længe i håbet om at skrue prisen ned og ofte må de se sig selv overbudt eller fuldstændig afvist. I dette tilfælde forventes det dog at klubben er parat til at gå all in på både Coutinho og Dembele.

Ifølge SPORT handler det om timer før man kan bekræfte købet af Coutinho, som forventes præsenteret senere i denne uge.

SPORT skriver
- Transferen af Coutinho (til Barcelona) er et spørgsmål om timer. Som SPORT kunne afsløre mandag, så er forhandlingerne nået til sidste fase. Faktisk er en delegation fra Barcelona i England for at lukke handlen. Barcelona håber, at kunne præsentere spilleren i denne uge.

Mundo Deportivo skriver
- En delegation fra Barcelona med generaldirektøren Òscar Grau i front forlod tirsdag Barcelona for at lukke handlerne med Ousmane Dembele og Philippe Coutinho. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sker det nu? Coutinho og Dembele er tæt på

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder