Annonce


Annonce

Annonce

Munir ser ud til at være tabt for Barca

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 11. august 2017




Spanske Munir El Haddadi er angiveligt tæt på at finde nye græsgange. Det 21-årige spanske stortalent, der tilbage i år 2011 blev hentet til Barcelona, er efter sigende påvej væk fra klubben. Kantspilleren har aldrig for alvor spillet sig ind i varmen i den catalanske storklub i de efterhånden mange år, han har været i klubben. Blot 26 kampe er det blevet til, hvor de fleste af dem har været indhop som indskifter.

Barca valgte i sidste sæson at leje Munir ud til ligarivalerne fra Valencia i håb om, at han ville spille kontinuerligt og dermed uvikle sit spil endnu mere. 32 kampe blev det til for Munir under hans ophold hos Valencia, hvor han også fik netmaskerne til at blafre 6 gange.

Det unge talent vendte derfor tilbage til Barca denne sommer med fornyet energi. Men på trods af et vellykket lejeophold, så indgår Munir alligevel ikke i træner Ernesto Valverdes planer for den kommende sæson, skriver mediet GOAL. Dette har flere udenlandske klubber bemærket, heriblandt klubberne Zenit og Ajax, der begge skulle være klar til at betale 15 mio. euro for Munir.

Storklubben Roma har dog også vist interesse for den nu tidligere U-21 landsholdspiller og Munirs agent, Francesc Valdivieso, har til mediet Romanews Web Radio bekræftet, at der er forhandlinger kørende imellem de to klubber om et permanent skifte.

Munir ligner altså en tabt spiller for Barca, der gerne vil videre i sin karriere. Og her er den italienske storklub, Roma, altså forrest i kapløbet om at få den 21-åriges underskrift. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Munir ser ud til at være tabt for Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder