Det kan blive en hektisk uge for svingdøren i Barcelona. Ifølge den engelske avis Daily Mirror, er Manchester United nu tæt på at indløse Sergi Robertos frikøbsklausul på 36,5 mil £ (340 mil kr), og dermed sende det unge stortalent til England.
Manchester United er startet stærkt i den engelske liga med 4-0 sejren over West Ham på Old Trafford i søndags, og både de engelske fans og medierne forventer nu at den engelske traditionsklub kæmper med om titlen i Premier League i år.
Men efter kun en enkelt kamp i Premier League, skulle englændernes træner Jose Mourinho være klar til at styrke holdet yderligere da portugiseren forventer en lang og krævende Premier League sæson. Derfor har United nu udset sig Barcelonas Sergi Roberto som Uniteds fjerde indkøb i dette transfervindue.
Sergi Roberto formodes at være indstillet på at skifte Camp Nou ud med Old Trafford, specielt efter at Nelson Semedo trådte til i Barcelona, og United har derfor øjnet en mulighed for at kapre det 25 årige Barcelona-talent.
Avisen Daily Mirror hævder at Manchester United og Mourinho skulle være mere end klar til at indløse Robertos frikøbsklausul og dermed sende den spanske landsholdsspiller til England, inden ugens udgang.