Annonce


Annonce

Annonce

Træner Valverde vil holde på Roberto

Nyheder: Af Sajad Koftan - 16. august 2017




Barcelonas cheftræner Ernesto Valverde tog tirsdag imod pressens spørgsmål, som mest af alt omhandlede truppens forberedelser til aftenens kamp mod Real Madrid i den spanske Super Cup.

I den anledning faldt snakken hurtigt på Barcelonas stortalent Sergi Roberto, som i adskillige europæiske medier er blevet kædet sammen med både Manchester United, Chelsea og Juventus. De europæiske storklubber er så småt begyndt at stille sig i kø med tegnebøgerne, efter forlydenheder om Sergi Robertos utilfredshed med den manglende spilletid i sigte hos katalanerne.

Til det informerede Valverde:

- Sergi er en spiller jeg kan regne med, ja. Han er en meget vigtig spiller for os. Der er der ingen tvivl om og derfor regner jeg også med ham som en del af truppen. Om han skal starte inde i hver kamp, er svært at sige da det kommer an på den pågældende kamp. Han var vigtig for os i sidste sæson og han er ligeså vigtig for mig i denne sæson. Roberto er meget fleksibel og kan spille på forskellige positioner, så derfor er det en fordel at have en spiller som ham. Han arbejder altid hårdt til træning.

- Både Roberto og Samper, som i har spurgt ind til, kommer fra vores ungdomsakademi og er uddannede i hvordan spillestilen skal være, og det ser man tydeligt til træning. Sergi Roberto er derfor en vigtig spiller for Barcelona, hvor vigtig afhænger helt af hvordan han præsterer men også hvad han selv beslutter sig for.

Sidst men ikke mindst, nåede Barcelona-træneren også at give sit indblik i de potentielle nye indkøb til klubben.

- Som jeg sagde før, så er transfermarkedet åbent indtil slutningen af august, og vi er åbne overfor nye ændringer til holdet. Men vi har brug for den stærkeste trup vi kan få, da vi jo står overfor mange udfordringer fremadrettet.

Man forventer at Ernesto Valverde har planer om at benytte Sergi Roberto på midtbanen, sammen med Ivan Raktic og Andres Iniesta i denne sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Træner Valverde vil holde på Roberto

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder