Annonce


Annonce

Annonce

Barcelona køber colombiansk forsvarsspiller

Nyheder: Af Sajad Koftan - 18. august 2017




Ifølge det spanske nyhedsmedie Publication Sport har Barcelona, natten til fredag, sikret sig deres femte nyindkøb denne sommer i form af den 22-årige colombianske midterforsvarer Yerry Mina, som katalanerne har hentet fra det brasilianske hold Palmeiras.



Udover Nelson Semedo, Gerard Deulofeu, Marlon Santos og Palulinho, som alle er hentet til Barca denne sommer, er Yerry Mina nu det seneste skud på stammen på Camp Nou.

Colombianeren som for tiden døjer med en skade indtil slutningen af September, skal spille sæsonen færdig i Brasilien, hvorefter Mina ankommer til Katalonien til Januar 2018.

Den colombianske landsholdspiller har ifølge de spanske medier, kostet katalanerne i omegnen af 100 mil kr.

Barcelonas midterforsvarer består for tiden kun af Gerard Pique og Samuel Umtiti, mens Javier Mascherano og Marlon er backup til den position.

Katalanernes sårbarhed i bagkæden blev udstillet på det kraftigste da Barca indkasserede fem mål over to kampe, mod de evige rivaler fra Real Madrid i årets Super Cup.

Det spanske medie hævder at Barca-træner Ernesto Valverde er tilfreds med sine nuværende defensive kræfter til bagkæden, men at træneren forventer at forsvaret arbejder bedre sammen de kommende kampe. Forlydenheder beretter at Barcelonas nyindkøb Yerry Mina højst sandsynligt vil blive udlejet fra Januar 2018, hvis præstationerne i det nuværende katalanske forsvar forbedres over de kommende uger og måneder.

Barca-ledelsen er naturligvis stadig på jagtmarken efter offensive forstærkninger til Camp Nou, og i den anledning nævnes Ousmane Dembélé og Phillipe Coutinho hyppigt, som de kommende stjerner i Katalonien.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barcelona køber colombiansk forsvarsspiller

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder