Annonce


Annonce

Annonce

Ingen Coutinho? Vores bud på fem alternativer

Nyheder: Af Sajad Koftan - 18. august 2017




Coutinho-sagaen er efterhånden blevet dagligdag i nyhedsmedierne verden over. Ifølge spanske og engelske medier har Liverpool igen idag blankt afvist Barcelonas nyeste bud, som denne gang lød på 125 mil. £.



Katalanerne kan lige nu betegnes som et såret dyr i junglen, efter at de for nyligt gav afkald på deres store stjerne Neymar, som forlod Camp Nou til fordel for PSG.

Samtidig har man indkasseret fem mål over to kampe mod rivalerne fra Real Madrid, som blot har udstillet svaghederne offensivt og defensivt hos katalanerne. Det har derfor ikke gjort situationen bedre at Jürgen Klopp og Liverpool har holdt ualmindeligt godt fast i deres brasilianske guldfugl, Phillipe Coutinho, som ser ud til at være tabt for Barca-træner Ernesto Valverde.

Barcelona har derfor, i kamp mod tiden, brug for frisk blod og forstærkninger til den nuværende trup.

Vi har her samlet fem spillere, som vi mener at Ernesto Valverde skulle rette sin kikkert imod:




Ingen Coutinho? Vores bud på fem alternativer
Kylian Mbappé


Monacos kronjuvel har konstant været i mediernes transfer-spekulationer, hvor han er blevet kædet sammen med samtlige store klubber i Europa, ikke mindst efter at han scorede seks gange i knockout-fasen i sidste års Champions League. Den 18-årige franske stjerne har scoret 26 mål i sidste sæson for Monaco, og samtidig er han inde i varmen på det franske landshold. Mbappe ville ikke blot udfylde hullet efter Neymar men også være en langtidsholdbar løsning fremadrettet. Kylian Mbappe regnes som et af verdens største talenter netop nu hvor både Arsenal, Real Madrid, Liverpool og PSG har vist deres interesse for den unge franskmand.





Ingen Coutinho? Vores bud på fem alternativer
Paulo Dybala

Den unge 23-årige argentinske landsholdspiller er gang på gang blevet sammenlignet med sin landsmand Lionel Messi, af gode grunde. Dybala menes at være den mest kompetente erstatning for Neymar og kunne med al sandsynlighed grundet sit meget lave tyngdepunkt, sit iskolde venstrehug og sit eminente overblik, nemt indgå i et perfekt makkerskab i front med Messi og Suarez.
Dybala gjorde det onde ved sin landsmand Messi, da Juventus og Barcelona bragede sammen i sidste sæsons Champions League kvartfinale. Her scorede Dybala to mål i det første opgør, som endte 3-0 til italienerne, og var dermed mere end indblandet i Barcas pludselige exit fra det europæiske eventyr.
Juventus ville dog være mere end modvillig til at slippe den argentinske stjerne, som netop har forlænget sin kontrakt til år 2022, hvis netop Barcelona skulle starte en charmeoffensiv på italienerne.




Ingen Coutinho? Vores bud på fem alternativer
Alexis Sánchez

Ham igen? Ja!
Chileneren kan være et helt igennem urealistisk bud på et emne for Barcelona, nu hvor Sanchez mest af alt brugte sin tid i Barca på at iagttage David Villa, Pedro og Messi, fra sin bænkeplads hos katalanerne fra 2011 til 2014. Men store dele af den katalonske fanskare tog sig til hovedet da Barca-ledelsen, helt ud af det blå, valgte at skille sig af med Sanchez, som man stadig anså som en fantastisk angrebsspiller med både drive og mål i benene.
Meget er sket siden. Den 28-årige ramte netmaskerne hele 30 gange for Arsenal i sidste sæson og flere medier i England betegner den chilienske bomber som hovedårsagen, til at Arsene Wenger stadig fungerer som cheftræner for englænderne. Gang på gang har Sanchez vist sit værd for Arsenal og er i sit livs form, som han selv har betegnet det. Engelske medier hævder at Arsenal ville være interesseret i at sælge, da Alexis Sanchez selv har ytret ønske om at spille Champions League. Noget som Arsenal ikke kan tilbyde deres stjerne i årets udgave af turneringen.







Ingen Coutinho? Vores bud på fem alternativer
Christian Eriksen

Måske et af de mest undervurderede spillere i Premier League. Danskeren beviser gang på gang, hvor exceptionel og uundværlig han er for Tottenhams midtbane, da Eriksen kan tilpasse sig mange forskellige formationer på det engelske mandskab. Eriksen er kun 25 år, men stadig med en del erfaring i bagagen og med en masse uforløst potentiale. Eriksen blev kåret som årets spiller i Tottenham, og har været den medvirkende årsag til den flotte andenplads i sidste sæsons Premier League. Den kreative dansker er gået fra at være en del af holdet, til at være midtbanens drivkraft på London-mandskabet og ville være helt oplagt i et Barcelona-mandskab, som både ville kunne bruge fynboen på begge sider i angrebet, eller som hængende angriber. Overblik, præcision og timing har gjort at Barcelona ofte er blevet kædet sammen med midtbanestjernen, som man ser som fleksibel, eksplosiv og dynamisk, kvaliteter som Barcelona har brug for.




Ingen Coutinho? Vores bud på fem alternativer
Eden Hazard

Den belgiske stjerne har aldrig for alvor været rygtet til Barcelona tidligere, men nu begynder rygterne og analyserne så småt at tikke ind hos Barcelonas talentspejdere i London. Den belgiske landsholdsspiller, som slår sine folder i engelske Chelsea, dækker de offensive pladser og betegnes som kreativ, teknisk, uforudsigelig og er nærmest frygtløs når han driver gæk med de rundtossede forsvarsspillere i England. En spiller som kan vende en kamp på egen hånd og blev gentagne gange sidste år af flere engelske medier, beskrevet som "forsvarets mareridt", da han med begge ben splittede modstanderne fra hinanden, nogle gange på egen hånd, inden han lagde op til sin kollegas afgørende fod i et angreb. Usandsynligt at Chelseas træner Conte vil skille sig af med Hazard, men med den pose penge som Barcelona har i tasken, er det ikke helt urealistisk at fristelsen kan true englænderne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ingen Coutinho? Vores bud på fem alternativer

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder