Annonce


Annonce

Annonce

Sur Seri taler ud efter kollapset Barca-skifte

Nyheder - 28. august 2017




Jean-Michael Seri skulle egentlig have været Barcelona-spiller i dag. Barcelona og spilleren var nået til enighed og catalanerne var også nået til enighed med Nice, men i sidste øjeblik blev forhandlingerne afbrudt og det har gjort Seri både ked af det og ekstremt sur. Nu har han taget bladet for munden.



- Nice har ikke holdt, hvad de lovede mig. Jeg er virkelig skuffet. Og jeg vil ikke lyve: Jeg har det af helvedes til, fortæller han ifølge TalkSport og følger op:

- Jeg spillede ikke for Nice i denne weekend fordi fodbold udelukkende skal handle om at nyde spillet. Og den følelse havde jeg ikke. Min drøm om at skifte til Barcelona brød sammen og det har taget rigtig hårdt på mig.

Det forlyder, at Seris agent, Frankling Mala, har beskyldt Paris SG for at få Nice på andre tanker. PSG skulle angiveligt have involveret sig i forsøget på at hente Seri for langt flere penge, og det fik Nice til at afbryde forhandlingerne med Barcelona medmindre de kom tilbage med et endnu større bud. Noget, som catalanerne ikke ønskede.

- Det, som jeg ved er, at handlen ikke gik igennem på grund af økonomiske årsager og det gør mig virkelig ked af det. Jeg gik nærmest i chok, da jeg hørte, at forhandlingerne var brudt sammen. Jeg havde talt med Barcelona dagen forinden. Jeg var helt nede.

- Jeg kunne ikke forstå det. Så dagen efter tog jeg ud og mødtes med Nices ledere og her eksploderede jeg i vrede; jeg mener det - rummet rystede.

- Lederne fortalte mig ingenting og de kunne ikke engang kigge mig i øjnene.

- Jeg spillede mod Napoli (Retur i Champions League-kvalifikation) for at være der for mine holdkammerater, men jeg var ikke 100 procent klar rent mentalt. Jeg var virkelig lamslået og jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske nu. Jeg er ikke på udkig efter undskyldninger, men konstaterer blot hvor jeg var rent mentalt inden så vigtig en kamp.

AS Roma kom siden ind i billedet med deres populære sportsdirektør Monchi, men på trods af hans voldsomme erfaringer og mange forhandlinger på bagen, så blev han lynhurtigt træt af Nice og italienerne har siden bakket ud.



Siden har Barcelonas Robert Fernandez ligeledes slået fast, at Seri er fuldstændig udelukket denne sommer. Han håber dog på, at man kan hente én mand mere in - to hvis muligt - før transfervinduet smækker i - og håbet er Philippe Coutinho.

- Hvis Xavi startede interessen i mig, så vil jeg meget gerne takke ham. Han har altid været den spiller, jeg har set op til. Tingene gik rigtig godt for mig; jeg vandt prisen som den bedste afrikanske spiller og jeg var på holdet over de bedste i Ligue 1... og nu til det her.

- Jeg vil gerne slå én ting fast: Jeg er ikke bange for at skifte til Barcelona (det har der været rygter om). Jeg har været fan siden jeg var en lille dreng og jeg ved, hvor stor klubben er. Folk opfinder historier om, at Barcelona droppede mig på grund af kampen mod Napoli. Det er forkert. Så lad mig spørge dig: Tror du at Barcelona ville betale 30 millioner euro for en spiller, som de ikke kender? Nej.

- Jeg har modtaget rigtig meget støtte fra Barcelonas tilhængere. De har forsøgt at rejse mig igen og det er jeg virkelig taknemmelig for. Oscar Garica (Saint-Etienne-træner og tidligere mand i Barcelona) fortalte, at han føler mig. Og det betyder meget for mig, når det kommer fra ham.

- Det strejfede mig, at jeg skulle blive væk fra kampen mod Napoli for at tvinge en transfer igennem, men jeg valgte at spille for mine holdkammerater og klubben. Hvis jeg valgte ikke at spille, så havde jeg udvist mangel på loyalitet og sådan er jeg ikke.

- Nu efterlader jeg min skæbne til Gud. Jeg elsker Barcelona ligegyldigt hvad der sker. Jeg vil altid støtte dem - selvom jeg lige nu er såret. Lad og se, hvad der sker. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sur Seri taler ud efter kollapset Barca-skifte

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder