Annonce


Annonce

Annonce

Ter Stegen holdte buret rent fjerde kamp i streg

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 13. september 2017




FC Barcelonas tyske målmand, Marc Andre Ter Stegen, har fået en fremragende start på sæsonen, hvor han endnu ikke er blevet passeret. Barca har vundet deres tre første ligakampe ud af tre mulige, hvor man efter de tre kampe har en flot målscore på 9-0. Defensiven og Ter Stegen har været solide. Det var de også tirsdag aften, da Barca slog Juventus med 3-0 hjemme på Camp Nou. Efter kampen kunne Ter Stegen konstatere, at det var fjerde kamp i træk, at han holdte buret rent.



- Hele holdet har haft en forrygende sæsonstart. Vi har spillet fantastisk allesammen. Især vores defensiv har været rigtig god. Vi har ikke lukket mål ind endnu, og det betyder rigtigt meget for os. Det giver os selvtillid hver gang vi holder buret rent.

Den chilenske målmand, Claudio Bravo, formåede i hans tid hos FC Barcelona at slå rekorden i den spanske liga for flest antal minutter uden at lukke mål ind. Bravo nåede op på hele 561 minutter, hvilket var nok til at sætte ny rekord i den spanske liga. Ter Stegen har dog et godt stykke derop endnu for at slå rekorden. Det er dog heller ikke noget han tænker så meget over lige nu.

- Det har jeg slet ikke spekuleret over. Jeg fokuserer bare på at gøre mit bedste og hjælpe holdet til sejr. Så må vi på et senere tidspunkt se, hvor lang tid vi kan holde nullet. Det er aldrig en nem opgave, men vi har gjort det fremragende her i starten af sæsonen, og vi vil gøre vores bedste for at fortsætte.

Tyske Ter Stegen kom til FC Barcelona fra tyske Borussia Mönchengladbach tilbage i 2014. Efter nogle hårde sæsoner med hård konkurrence mod Claudio Bravo, der dog skiftede til Manchester City, så har tyskeren for alvor spillet sig ind i hjerterne hos Barca-fansene som klubbens førstemålmand.

Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ter Stegen holdte buret rent fjerde kamp i streg

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder