Annonce


Annonce

Annonce

Coutinho taler ud efter mislykket Barca-skifte

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 18. september 2017




Denne sommer var en stor handel under opsejling, da FC Barcelona flere gange forsøgte at få brasilianske Philippe Coutinho fra engelske Liverpool til klubben. Barca sendte flere bud afsted på den brasilianske midtbanespiller, men gang på gang afviste den engelske traditionsklub. De forlangte flere penge, hver gang Barca sendte et nyt og forhøjet bud afsted. Til sidst var beløbet nået lige over 1 milliard danske kroner, hvilket stadig ikke var tilfredsstillende nok for Liverpool, der forlangte 1,4 milliader danske kroner, hvilket medførte, at Barca opgav at hente brasilianeren.

Brasilianske Coutinho havde ellers givet udtryk for, at han gerne ville skifte til Barca denne sommer, men en aftale mellem Barca og Liverpool blev aldrig til noget. Derfor tørner Coutinho fortsat ud for Liverpool i den engelske Premier League, hvor han langsomt er ved at finde sig til rette på holdet igen. Coutinho var ude i kulden under transferforhandlingerne med Barca, men han er nu begyndt at spille for klubben i både den hjemlige liga samt Champions League. Forleden talte Coutinho for første gang med pressen om hans mislykkede skifte til Barca. Til brasilianske ESPN gav han udtryk for, at han gerne ville have skiftet denne sommer, men han istedet må acceptere, at det gik i vasken.

- Jeg var meget interesseret i at skifte til FC Barcelona. Min familie bakkede også ideen op. Det var en kæmpe ære, at FC Barcelona ville have mig til deres klub. Det er en kæmpe klub med en fantastisk historie. Det var også meget rørende, at klubben kæmpede længe for at få mig. Det skete dog ikke, så nu er jeg nødt til at være professionel og gøre mit bedste her i Liverpool.

- Det er stadig en kæmpe ære for mig at spille i Liverpool. Liverpool er en kæmpe klub. Det var dog en meget kompliceret måned for mig. Der gik mange forskellige tanker igennem mit hoved. Jeg oplevede mange forskellige følelser i kroppen. Men jeg er som sagt stadig Liverpool-spiller, og jeg vil gøre mit bedste her. Jeg har aldrig haft problemer med nogen her i klubben. Jeg har altid respekteret ledelsen, fansene og ikke mindst mine medspillere. Det gør jeg stadig, selvom jeg ikke kom afsted til Barcelona. Hele sagen er slut nu. Nu fokuserer jeg bare på at levere for Liverpool. Jeg er klar til at hjælpe mine holdkammerater. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Coutinho taler ud efter mislykket Barca-skifte

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder