Annonce


Annonce

Annonce

Valverde efter storsejr: Det var ikke en nem sejr

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 20. september 2017




FC Barcelona vandt overbevisende med 6-1 over Eibar hjemme på Camp Nou i den femte kamp af denne sæsons udgave af La Liga. Barca-mandskabet fortsatte den fantastiske stime, hvor man efter tirsdagens kamp har vundet de første fem ligakampe denne sæson med en samlet målscore på 17-2. Det var selvfølgelig en lykkelig Barca-træner, der blev interviewet efter kampen. Han kunne ikke drømme om en bedre start på ligaen i hans første tid som Barca-træner.



- Det var igen i aften en fantastisk holdindsats, der gav os de 3 point. Hele holdet sprudler med selvtillid for tiden. I dag så vi også, at vi har en meget bred trup denne sæson, hvor vi har klassespillere på bænken, som kan gå ind og være med til at afgøre kampen til vores fordel. Jeg er så lykkelig, lød det fra Ernesto Valverde.

Selvom, at hans hold vandt med 6-1, så lyver målscoren, ifølge Ernesto Valverde. Han mener, at Eibar gav hans mandskab problemer flere gange i kampen. De lagde sig ikke ned, selvom de gik til pause bagud og kom yderligere bagud i 2. halvleg.

- Jeg tager hatten af for vores modstander i dag. De kæmpede virkelig flot. Jeg synes, at målscoren lyver lidt. De havde mange store chancer. De kom ud med en enorm energi. De var flere gange tæt på at bringe sig foran i 1. halvleg, men vores forløsende mål kom lige inden pausen. De gav dog ikke op, selvom de var bagud 3-0. De fik reduceret, og de havde store chancer til sidst i kampen, hvor de ramte stolpen og overliggeren. Vi kørte dem ikke over, som målscoren hentyder til. Det var ikke nemt, sagde Barca-træneren efter kampen.

Specielt en Barca-spiller stjal rampelyset tirsdag aften. Det har han efterhånden gjort mange gange i hans tid i klubben. Lionel Messi scorede fire gange, hvilket sender ham et godt stykke foran de andre målscorere på topscorerlisten i La Liga. 9 mål i fem ligakampe er det blevet til indtil videre. Messi gør hvad der passer ham for tiden. Ernesto Valverde har også flere gange været ude at rose argentineren til skyerne denne sæson. Efter kampen mod Eibar var ingen undtagelsen.



- Åh ja, hvor jeg skal starte. Lad mig sige det sådan her: Messi er den mest intelligente jeg nogensinde har set på en fodboldbane. Han er helt ekstraordinær. I dag spillede vi uden hans sædvanlige makker (Luis Suárez red.), men det betyder intet for Messi. Han kan afgøre fodboldkampe på egen hånd. Det gjorde han også i dag. Man kan tydeligt se og mærke på ham, at han nyder at spille for tiden. Det er en ære for mig at være træner for ham. Jeg nyder at se ham på træningsbanen og i kampene, afsluttede Ernesto Valverde med at sige.

Næste opgave for Ernesto Valverdes tropper er lørdag aften, når Barca-mandskabet skal en tur til Girona, hvor der er kampstart kl. 20.45 på Estadi Montilivi. Her skal man forsøge at hente den sjette sejr på stribe i ligaen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Valverde efter storsejr: Det var ikke en nem sejr

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder