Annonce


Annonce

Annonce

Rakitic: Jeg gik fra Tarzan til mester i Barca

Nyheder - 20. september 2017




Ivan Rakitic var en stor profil i Sevilla før han tog drømmeskiftet til Barcelona, hvor han er en fast del af mandskabet. Men turen til Barcelona var ikke let - og sammen med The Players Tribune fortæller han om sin historie fra første dag han landede i Sevilla.



Rakitic fortæller
- Jeg har en historie til Hollywood. Den er en romantisk men også sjov historie. En sand historie. Det starter med at en kroatisk fyr går ind på en bar.

- Det var i 2011. Jeg var 21 år. Jeg ankom til Sevilla meget sent - omkring klokken 22.00. Jeg havde netop spillet for Schalke inden for de seneste fire timer og Sevilla var klar til at købe mig dagen efter. Jeg skulle bare gennemgå et lægetjek og skrive under.

- Min storebror Dejan rejste med mig og da vi ankom til hotellet spiste vi en sen omgang aftensmad med nogle fra klubben. Af en eller anden grund var jeg nervøs efter aftensmaden og jeg vidste, at jeg ikke ville være i stand til at falde i søvn. Så jeg sagde til min bror 'Lad os gå ned i baren efter en drink og så går vi i seng'.

- De ord ændrede mit liv.

- Fordi den kvinde, der arbejdede i hotelbaren var... Wow. Det her er øjeblikket i filmen hvor alt går i slowmotion, forstår du? Hun var så smuk.

- Jeg sagde til mig selv 'Ok Sevilla. Wow. Jeg kan lide det her sted'.

- Men jeg kunne ikke sige andet end 'Hola' til hende fordi jeg ikke kendte til det spanske sprog. Jeg talte tysk, engelsk, italiensk, fransk og kroatisk, men ikke spansk. Det var forfærdeligt.

- Min bror og jeg sad og snakkede, da en anden stor europæisk klub ringede til min bror. De sagde, at de havde hørt, at jeg var ankommet til Sevilla, men at de ville sende et fly afsted efter mig så jeg kunne skifte til dem i stedet.

- Vi havde ikke en officiel aftale med Sevilla endnu. Det var et stort skridt at flytte til Spanien og måske også en stor risiko med et nyt land og sprog. Jeg kendte ingen. Det hold, som ville sende et fly afsted for at hente mig.... lad os sige det sådan her: Det ville have været lettere.

- Min bror spurgte 'Hvad vil du gøre?'.

- Jeg sagde til ham, at jeg havde sagt ja til præsidenten i Sevilla og at mine ord betød mere end en underskrift.

- Han sagde 'Ok, jeg giver dem besked'.

- Derefter pegede jeg mod baren og sagde 'Kan du se vores servitrice? Jeg skal spille her i Sevilla og jeg kommer til at blive gift med den kvinde.'

- Min bror grinte og sagde 'Ok, hvad end du siger'. Han troede, at jeg lavede sjov.

- Hun kom tilbage og spurgte om vi var færdige. Så sagde jeg til min bror 'Jeg er stadig lidt nervøs. Jeg tror ikke, at jeg kan sove - lad os tage en drink mere'.

- Dagen efter skrev jeg under på min kontrakt med Sevilla og jeg boede på hotellet i tre måneder mens jeg ledte efter et hus. Så hver eneste morgen tog jeg ned i baren for at få en kop kaffe og en Fanta; bare så jeg kunne se den smukke kvinde.

- Jeg vidste kun, at hun hed Raquel. Hun talte ikke engelsk og jeg snakkede ikke spansk. Så hver dag var det...



- Buenos días, Raquel. Un café y un Fanta naranja. (Goddag, Raquel. En kaffe og en fanta).

- Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Nogle gange møder du nogen, hvor du får en anderledes følelse. Hver gang at jeg så hende, var det som om, at en bombe sprang inde i mig. For hver uge der gik blev jeg bedre til at tale spansk og jeg brugte meget mine hænder til at forklare, hvis jeg gik i stå.

- Hun synes, at det var sjovt og sagde 'Me, Jane. You, Tarzan'.

- Jeg drak så meget kaffe, det var helt åndsvagt. I løbet af tiden spurgte jeg hende omkring 20-30 gange om hun ville ud og spise med mig.

- Hun sagde aldrig nej, men hun havde altid en undskyldning med at hun skulle arbejde og derefter i seng. Efter tre måneder flyttede jeg ind i et nyt hus og jeg husker følelsen af at være trist fordi jeg troede, at det var slut med at se hende. Men jeg gav ikke op. Jeg kørte stadig rundt i byen for at købe en kop kaffe.

- Hvis hun ikke var på arbejde, så gik jeg direkte ud af døren igen og kørte ud til et andet sted. Hvis hun var der, så var min dag reddet.

- På det tidspunkt var mit spansk meget bedre, så vi kunne tale meget mere sammen. Jeg tvang mig selv til at se spansk tv og lytte til spansk radio hver dag. Jeg føler mig heldig, for det er som om, at folk fra Balkan har det let ved at lære nye sprog.

- En dag forklarede Raquel endelig hvorfor hun ikke ville gå ud med mig. Hun sagde 'Du er en fodboldspiller. Du kan flytte til et andet land om et år. Undskyld, men nej'.

- Jeg tænkte 'Pis. Måske ser hun mig, og tænker, at jeg ikke bliver særlig god i Sevilla, så de sælger mig til sommer'.

- En del af min motivation til træningen var at blive en del af truppen så jeg kunne blive i klubben i noget tid, så hun til sidst ville gå ud med mig. Det tog mig seriøst syv måneder. Jeg ankom den 27. januar og den 20. august fik jeg beskeden 'Hun er i baren med sin søster og får sig en drink. Hun er ikke på arbejde!'.

- På dette tidspunkt vidste alle sammen min historie. Så når nogen var i baren, ville de give mig besked - jeg nægter at sige hvem. (griner)

- Jeg ringede til en ven og vi kørte ned til hotellet og jeg satte mig ved siden af Raquel. Jeg sagde 'Ok. Du er ikke på arbejde. Nu kan du godt spise med mig'.

- Hun var overrasket og sagde: 'Jeg ved det ikke. Måske...'

- Jeg sagde 'Nej. Jeg går ikke. Jeg ved du er sammen med din søster, men vi skal starte i dag. Kom. Lad os alle gå ud.

- Det endte med, at vi alle gik ud sammen.

- Dagen efter mødtes vi til frokost og vi har været sammen siden. Seks år med to smukke døtre. Og det var det hårdeste i mit liv; hårdere end at vinde Champions League og det tog næsten lige så lang tid.

- Det var sjovt da jeg mødte hendes familie for første gang. På det tidspunkt mente jeg selv, at jeg var god til spansk, men når du kommer ind til sådan en stor familie... Oh gud. De snakkede så hurtigt, og med deres sevillianske accent. Det var svært at følge med.



- Hendes far forsøgte altid at lave sjov med mig og jeg havde ingen anelse om, hvad han sagde. Jeg lod bare som om jeg forstod det og grinte alligevel. Men han vidste, at jeg ikke anede hvad han talte om. Til sidst sagde han 'Det betyder ikke noget. Giv det to-tre måneder og så vil du forstå alt'.

- Da jeg mødte min kone følte jeg virkelig, at jeg havde noget at spille for og min karriere tog et stort skridt. Vi havde mange gode øjeblikke i Sevilla. I 2013 blev jeg udnævnt som som klubbens første udenlandske anfører siden Maradona. Det var en utrolig ære, specielt set i lyset af hvad klubben betød for min kones bedstefar.

- Min kones bedstefar gik bort før jeg mødte hende, men hendes far fortalte mig, at da de kørte ham ind til hospitalet inden han gik bort, tog lægerne hans tøj af for at give ham hospitalstøj på. Men da de ville tage hans ur af afviste han. Det var hans specielle Sevilla-ur.

- Han sagde 'Nej, uret bliver med mig. Til sidste sekund. Jeg dør med min klub'.

- Mine forældre er fra Kroatien, men de vandrede til Schweiz før den bosniske krig fordi, at de følte, at faren lå på lur. Jeg voksede op i Schweiz og så op til Robert Prosinecki. Han var en helt for det kroatiske folk og han spillede for Real Madrid, Barcelona og Sevilla da jeg var dreng. Jeg var heldig med at have et normalt liv med mine venner i Schweiz uden at blive berørt af krigen.

- Men i mange år var det umuligt for mine forældre at rejse tilbage til Kroatien. Jeg mindes, at jeg var syv år, da vi tog tilbage - blot for at se mine bedsteforældre.

- Min mor kan lide at fortælle historier. Da jeg startede i skole og kom hjem efter den tredje eller fjerde dag sagde jeg 'Mor, jeg vil ikke derhen igen. Jeg vil bare spille. Hvor mange år skal jeg gøre det her?'

- Hun sagde 'ni år'. Jeg sagde 'Ok. Ni og også ikke mere'.

- Og sådan var det. Da jeg blev 17 år spillede jeg professionel fodbold i Basel. Min drøm var meget klar: Jeg ville være Robert Prosinecki. Så at spille i Sevilla og være anfører for holdet var fuldstændig utroligt for mig.

- Da Barcelona i 2014 ville hente mig var det en utrolig oplevelse. Min kones familie ønskede, at jeg blev i Sevilla fordi de er Sevilla-fans, men de vidste samtidig at chancen for at skifte til verdens største klub kun kom én gang. De støttede mig i min beslutning og det var en svær beslutning - meget sværere end du måske ville tro.

- Sevilla sagde, at de var tilfredse med beløbet, som Barcelona ville betale, og klubben støttede mig også. Det glæder mig, at jeg forlod Sevilla igennem fordøren - fordi Sevilla ændrede mit liv.

- Alle drenge ønsker at spille for Barcelona. Jeg husker, at da jeg ankom til min præsentation gik jeg ind i omklædningsrummet og der stod mine fodbolstøvler og ventede på mig ved mit skab. Jeg fik gåsehud ved at kigge på dem - jeg tænkte 'Det her er ikke bare støvler. Det er mine Barcelona-støvler'.

- Som fodboldspiller ønsker du selvfølgelig at vinde kampe og trofæer, men at være en del af denne klub er noget helt andet. Med al respekt for andre klubber, så er der noget specielt over Barcelona, folket, byen og hvordan folk ser klubben udefra.

- Som playmaker er jeg glad for at spille med verdens bedste angriber. Med Messi, for at tage et eksempel, der ser hele verden hvad han kan i kampene. Men det skal du gange med 20 eller 50 i forhold til hvad jeg ser ham udrette til træning. Det er en ære for mig, at se ham spille hver dag. Men det er ikke kun ham; før var det Neymar og Xavi, og nu er det Suárez, Iniesta og Piqué.

- Det er som en stor maskine, hvor alle bare ved, hvad de skal. Èn ting er at se det på TV eller at spille mod Barcelona, men det er noget helt andet når du står i situationen selv. Hvis du ikke nyder Barcelonas spil, så nyder du ikke fodbold

- Jeg forlod Schweiz for 10 år siden for at opnå min drøm. Og jeg er meget heldig med at spille i Barcelona. Jeg håber på at jeg kan bære trøjen i mange år endnu.

- Nogle af spillerne var måske lidt overraskede over hvor meget spansk jeg talte, da jeg ankom til Barcelona. Men det hjalp mig utrolig meget til at blive en del af gruppen - og det har jeg min kone at takke for. Hun er grunden til at jeg voksede fra Tarzan til Sevillas kaptajn til en mester i Barcelona.



- Vores ældste datter er fire år nu og hun er begyndt at forstå hvor vigtigt folk i Barcelona tager fodbolden. Vi forsøger at finde ud af, om hun bliver vild med fodbold som mig, eller om hun er ligeglad med det som hendes mor. Lige nu er hun lidt i midten af det hele.

- Hvis jeg ser fodbold derhjemme på TV'et og en spiller scorer, så bliver hun sur og siger 'Nej! Du skulle score det mål!'.

- Det er ligemeget om det er Messi eller Suárez som scorer. Det er ikke godt nok. Det skal være farmand, som scorer. Han må ikke lave assists; han skal score. Så jeg gør mit bedste - måske skal jeg tale med Messi om det (griner). Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Rakitic: Jeg gik fra Tarzan til mester i Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder