Annonce


Annonce

Annonce

Ramos: Barca får straffespark, vi gør ikke

Nyheder - 21. september 2017




Sergio Ramos var på banen i samtlige minutter, da Real Madrid i går tabte 0-1 til Real Betis hjemme på Bernabeu. Efter kampen var Real Madrid-kaptajnen knap så glad og selvom han ikke ville tale om dommeren, så fik han alligevel lige nævnt dommeren og Barcelona i samme sætning.



- Jo mere vi taler om dommeren, jo værre bliver det. Du skal respektere dommerne; de gør deres bedste. Men det overrasker mig ikke at de ikke giver os straffespark, mens Barcelona får straffespark. Det er altid sværere at give straffespark til Real Madrid end et andet hold. Men hvis vi scorede tre mål, så ville vi slet ikke tale om det, fortalte Ramos efter kampen ifølge SPORT.

Real Madrid har fået en knap så god start på ligasæsonen. To sejre, to uafgjorte og ét nederlag er det blevet til hvorfor de allerede efter fem runder er syv point bag Barcelona i tabellen. Barcelona har vundet samtlige kampe, scoret i alt 17 mål og kun lukket to ind. Desuden har Lionel Messi scoret ni mål i de fem kampe - samme antal som hele Real Madrids hold har scoret hidtil.

I næste runde skal Barcelona på udebane møde Girona mens Real Madrid på udebane møder Alaves. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ramos: Barca får straffespark, vi gør ikke

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder