Annonce


Annonce

Annonce

Piqué og Alba med i spansk storsejr

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 6. oktober 2017




Fredag aften sikrede det spanske fodboldlandshold sig en billet til VM i Rusland næste sommer ved at besejre Albanien med 3-0 på Estadio José Rico Pérez i den spanske by Alicante. FC Barcelonas Jordi Alba og Gerard Piqué var begge med i startopstillingen. Jordi Alba spillede hele kampen, mens Gerard Piqué blev skiftet ud efter en times spil, hvor man kontrollerede kampen og førte 3-0.

Valencia-angriberen Rodrigo bragte det spanske mandskab foran efter 16 minutter med en smuk scoring. Det var hans første landskampsmål for A-landsholdet. Real Madrid-kreatøren Isco gjorde det til 2-0 få minutter senere, da han modtog bolden inde i felten, hvorefter han hamrede bolden op i nettaget. Den tidligere FC Barcelona-spiller Thiago gjorde det til 3-0 bare to minutter senere på et flot hovedstødsmål.

Spanien er dermed garanteret en plads til VM næste sommer. Rivalerne fra Italien skuffede nemlig på udebane mod Makedonien. Derfor napper Spanien førstepladsen i puljen foran italienerne. Også FC Barcelonas Sergio Busquets er en del af den spanske landsholdstrup i denne landskampspause, men han sad ude med karantæne. Han kan dog på mandag spille sin kamp nr. 100 for det spanske landshold, når de skal en tur til Israel. En kamp som ikke har stor betydning på det spanske mandskab. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Piqué og Alba med i spansk storsejr

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder