Annonce


Annonce

Annonce

Fergusons historie om CL-finalerne mod Barca

Nyheder - 10. oktober 2017




Sir Alex Ferguson er ikke i tvivl. Barcelona var med afstand det bedste hold, som mødte hans Manchester United. Både i 2009 og 2011 måtte den nu tidligere træner se sig slået af Pep Guardiolas vilde Barcelona.

Ferguson fortæller
- Barcelona var klart det bedste hold til at stille op mod mine Manchester United hold. Helt klart det bedste. De kom ind til kampene med den rette mentalitet. Vores land havde en midtbane med Patrick Vieira, Roy Keane og Bryan Robson, som var stærke mænd, krigere og vindere. Barcelona havde disse små spillere på 1,6 meter med en løves mod. De tog hele tiden bolden og lod sig ikke distrahere.



- Messi, Xavi og Iniesta var utrolige for mig. Det Barca-hold, som slog os i Champions League-finalen på Wembley i 2011 var stærkere end det hold, som slog os i samme finale i Rom i 2009. I 2011 var de på toppen og utrolig modne på bolden. I begge kampe måtte jeg indse, at vi var et godt hold, men at vi i begge omgange mødte et hold, som tacklede det bedre end os.

- Jeg ville ønske, at vi kunne have spillet finalen i Rom igen dagen efter. Altså virkelig; som i dagen efter. Der var en vidunderlig atmosfære på Stadio Olimpico på en smuk aften. Og det var mit første nederlag i en europæisk finale ud af fem. At skulle ind og hente en sølvmedalje er utroligt smertefuldt når du ved, at du kunne have gjort det bedre.

- Barcelona var generationens bedste hold, ligesom Real Madrid var det i 1950 og AC Milan i det tidlige 1990. Lederne, som stod rundt om Messi var utrolige. Vi var som land måske kommet tættere på Spaniens topspil ved at spille mere defensivt, men på daværende tidspunkt havde jeg nået et punkt med Manchester United, hvor det ikke var godt for os at spille på den måde. I 2008 semifinalen brugte jeg metoden ved at stå defensivt mod Barcelona og selvom vi gik videre, så var det som at torturere mig selv og tilhængerne gik igennem et helvede.

- Jeg ønskede et mere positivt udgangspunkt. Og det var blandt andet derfor, at vi tabte (finalen). Hvis vi havde stillet os ned i eget felt og spillet defensivt, så havde vi måske fået det resultat, som vi kom efter. Jeg skyder dog ikke skylden på mig selv. Jeg ville bare ønske, at vores positive tilgang til kampen kunne have kastet bedre af sig.



- At slå os i Rom satte gang i Barcelonas udvikling mod at være generationens bedste mandskab. Èn sejr kan betyde alverdens. Det var deres anden Champions League-trofæ på fire år og Pep Guardiolas hold var det første spanske hold til at vinde Champions League, ligaen og pokalen i samme sæson.

- Der er dog en måde at spille Barcelona på, ja selv Messi. Vi gjorde det 12 måneder tidligere ved at fjerne Tevez fra angrebet og sætte Ronaldo helt på toppen. Tevez skulle hjælpe med at holde på bolden og Ronaldo skulle løbe dybt. Vi havde det dog stadig svært fordi Barcelona var i stand til at holde på bolden i lange perioder af kampen. Og i disse perioder, mister modstanderen typisk interessen fordi de bare løber rundt. De begynder at kigge fodbold og følger boldens mønster blandt modstanderens spillere.

- Vores plan var, at Ronaldo skulle løbe i dybden, hvor der var plads, og Tevez skulle falde tilbage og tage fat i bolden. Men de havde travlt med at kigge fodbold og det fik de at vide i pausen: I ser fodbold! Vi spiller slet ikke på omstillinger.

- En stor faktor fra finalen i Rom var spillerhotellet. Vi spiste i mørke, der var ingen lys, maden var forsinket og det var koldt. Jeg tog en kok med, men de ignorerede det fuldstændig.

- Om morgenen på finaledagen havde 2-3 af vores spillere det ikke så godt. Specielt Giggs. Hans rolle på holdet krævede stor koncentration og det mindste kan betyde meget. Det var alt for meget at skulle spille mod Sergio Busquets uden bolden, spille som angriber med bolden og derefter falde tilbage på midtbanen til Busquets uden bolden.

- Du kan aldrig kritisere Giggs for noget som helst efter alt, hvad han har opnået med klubben. Det var drønærgerligt, at han ikke var på toppen i Rom. Vi startede kampen godt med tre forsøg fra Ronaldo; to langskud og et forsøg på frispark, som sendte Valdes i arbejde.

- Men 10 minutter inde i kampen lukkede vi et håbløst mål ind, fordi vores spillere ikke fandt deres plads på midtbanen til at lukke af for Iniesta. Han fandt Eto'o, som skød mod tætteste stolpe og Van der Saar kunne ikke redde bolden som gik i mål. Barcelona startede med Messi i højre side, Eto'o i midten af angrebet og Henry i venstre side. Lige inden målet rykkede de Eto'o ud i højre side og Messi ind på midten - som en dyb angriber.

- De rykkede Eto'o ud i højre side fordi at Evra flere gange kom forbi Messi og det ville Guardiola stoppe. Derfor byttede de plads. Det bekræftede Guardiola efterfølgende. Messi blev rykket, så han ikke skulle håndtere Evra. Ved dét skifte, skabte de en plads til Messi, som han virkelig tog godt for sig. Det gjorde livet svært for forsvaret fordi de ikke vidste, hvornår de skulle presse eller blive tilbage.



- Efter Eto'o og Messis skifte havde de pludselig en ekstra mand på midtbanen; Iniesta og Xavi kørte bare bolden rundt boomp, boomp, boomp. De kunne holde på bolden hele natten.

- De var langt bedre til at køre bolden rundt end os. Jeg vil ikke spilde min tid ved at sige anderledes. Sådan var det. Det er fact. At tabe bolden til Pep Guardiolas mandskab betød, at man betalte en høj pris på grund af deres overlegne midtbane, som straks betød, at du begyndte at kigge fodbold i stedet for at spille fodbold.

- For at slå tilbage, tog jeg Anderson ud og sendte Tevez på banen. Jeg så, at han brændte en god chance. Han gik rundt om forsvarsspilleren, men valgte at afdrible ham igen og mistede den så. Barcelonas afgørende mål kom en time efter deres første; et hovedstød af Messi efter et indlæg fra Xavi - ganske uhørt.

- Senere diskuterede jeg Barcelonas udvikling med Van Gaal. Deres fundament blev lagt af Johan Cruyff; en utrolig træner, som skabte idéen om bredde, boldcirkulation og at have en ekstra mand i midten. Efter Bobby Robson gik de tilbage til den hollandske vej med Van Gaal og Frank Rijkaard.

- Det, som Guardiola tilføjede, var en metode at presse boldholderen på. Under Guardiola havde de tre sekunders reglen: modstanderen måtte ikke have bolden i mere end tre sekunder. Efter sejren i Rom sagde Guardiola: Vi er heldige at have et eftermæle af Cruyff og Rexach. De var fædre og vi fulgte dem.

- Hvad jeg aldrig helt forstod var, hvordan deres spillere kunne holde til at spille så mange kampe. De brugte nærmest altid de samme spillere. Jeg kan ikke lide at erkende, at vi blev slået af et godt hold, fordi vi skulle aldrig nå så langt, at vi skulle bruge de ord. Vores plan var, at to store hold skulle dyste i en god finale. Men vi deltog slet ikke. Vi skulle op på det niveau, som fik folk til at sige, at vi var blandt de bedste og for at slå Barcelona skal man have centerbacks, som er klar. Rio Ferdinand og Nemaja Vidic forsvarede oftest de rum, som angriberne plejer at løbe ned i. Det er der intet galt i, korrekt; men mod Barcelona er det en begrænset tilgang at have. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Fergusons historie om CL-finalerne mod Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder