Annonce


Annonce

Annonce

Paulinho og Brasilien knuste Chiles VM-drøm

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 11. oktober 2017




Brasilien havde inden den sidste runde af det sydamerikanske VM-kvalifikations gruppespil sikret sig en plads ved VM i Rusland næste sommer. Brasilianerne har været fænomenale i gruppespillet, hvor det er blevet til 12 sejre, 5 uafgjorte og kun et enkelt nederlag til den store fodboldnation.

Natten til onsdag dansk tid fik de besøg af Chile, der var tvunget til sejr, hvis de ville gøre sig forhåbninger om at komme direkte til VM. Et uafgjort resultat havde været nok til at sikre chilenerne en playoff-plads, men det blev til ingen af delene for Alexis Sanches og co, der istedet blev sendt hjem med et 3-0 nederlag og en knust VM-drøm.

FC Barcelonas brasilianske midtbanemand Paulinho var endnu engang i aktion for hjemlandet. Han var kampens første målscorer, da han i det 55 minut bragte brasilianerne foran. Den tidligere FC Barcelona-spiller Dani Alves fyrede et hårdt frispark afsted mod mål. Chiles målmand, den tidligere FC Barcelona-målmand Claudio Bravo, kunne ikke holde det kraftfulde skud. Han gav en retur, der faldt lige for fødderne af Paulinho, som nemt sparkede bolden i mål.

Bare to minutter senere kom Brasilien foran 2-0, da unge Gabriel Jesus sendte bolden ind bag Claudio Bravo efter et flot oplæg fra den tidligere FC Barcelona-stjerne Neymar. Gabriel Jesus lukkede og slukkede også kampen med sit andet mål i det 93 minut.

Derfor blev det til en overbevisende 3-0 sejr til Brasilien, der fortjent kan kalde sig vindere af gruppespillet i Sydamerika. Chile blev derimod sorteper. De missede både den direkte VM-billet samt en playoff-plads. Det var naturligvis en kæmpe skuffelse for chilenerne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Paulinho og Brasilien knuste Chiles VM-drøm

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder