Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Barca har ønskelisten til januar-vinduet klar

Af Emil Mozart Hansen - 18. OKTOBER 2017


Barca har ønskelisten til januar-vinduet klar


FC Barcelona havde for alvor den store pengepung fremme i sommerens transfervindue, hvor man hentede franske Ousmane Dembélé, brasilianske Paulinho, spanske Gerard Deulofeu og portugisiske Nélson Semedo til klubben.

Samtidig var flere store navne rygtet til klubben - heriblandt Philippe Coutinho, Angel di María, Riyad Mahrez, Paulo Dybala og Christian Eriksen. Salget af Neymar medførte, at disse dyre navne blev sat i forbindelse med et FC Barcelona-skifte.

Det lykkedes dog kun for FC Barcelona at hente de øverste nævnte navne. Derfor blev FC Barcelonas transfervindue kaldt "en fiasko" af flere sportsjournalister. Man gjorde godt nok Ousmane Dembélé til det dyreste FC Barcelona-indhøb i historien, men man hentede aldrig et stort navn til klubben.

Den spanske avis SPORT har i dag lavet en liste, der indeholder spillere, som meget vel kunne være på FC Barcelonas nuværende ønskeliste. På listen er der spillere, som klubben har forsøgt at hente allerede, men der er også nye interessante navne. At få dem hentet til klubben til januar er ikke realistisk, men når transfervinduet i januar måned åbner, så vil FC Barcelona gå i dialog med spillernes klubber.

Barca har ønskelisten til januar-vinduet klar
Julian Brandt, 21 år, Bayern Leverkusen:

Det tyske stortalent har imponeret meget de seneste år, hvor han har kæmpet sig ind på Bayern Leverkusens førstehold. Mere end 100 kampe er det blevet til for den unge kantspiller. Han er en offensiv-spiller, der primært spiller på kanterne, men han kan også bruges på den offensive midtbane.

Hans kontrakt med Bayern Leverkusen udløber i 2019. Lige nu har han en frikøbsklausul på 40 millioner euro. Han fik efter sidste sæson meget ros for sine præstationer af de tyske medier, der kaldte ham for en fremtidig kandidat til Ballon d'Or-titlen. FC Barcelona sportsdirektør har angiveligt været i Tyskland flere gange for at se ham spille. Han har også været med på det tyske A-landshold flere gange, hvor det indtil videre er blevet til 12 kampe.

Barca har ønskelisten til januar-vinduet klar
Max Meyer, 22 år, Schalke 04:

Endnu et ungt tysk stortalent er i FC Barcelonas søgelys. Denne gang er der tale om 22-årige Maximilian Meyer, der ligesom Julian Brandt har taget Bundesligaen med storm i en meget ung alder. Han nærmer sig sin kamp nummer 150 for Schalke 04, som han har været en del af siden 2009. I 2013 blev han rykket op på klubbens førstehold.

Han spiller på den centrale midtbane, hvor han er kendt for at være en hurtig og teknisk dygtig spiller, der er god til at sætte angriberne i scene. Han har spillet mere end 20 kampe for det tyske U21-landshold samt fire kampe for det tyske A-landshold. Han kontrakt med Schalke 04 udløber til næste sommer. Derfor har FC Barcelona mulighed for at lave en forhåndsaftale med tyskeren til januar, så han slutter sig til FC Barcelona til næste sommer.



Barca har ønskelisten til januar-vinduet klar
Philippe Coutinho, 25 år, Liverpool:

I sommerens transfervindue satsede FC Barcelona næsten hele butikken for at få brasilianske Philippe Coutinho til klubben. Man bød lige under 100 millioner for brasilianeren, der var meget indstillet på et skifte til FC Barcelona. Liverpool var dog umulige at handle med. For hver gang, at FC Barcelona sendte et nyt og forhøjet bud afsted på Coutinho, så forlangte Liverpool mere. FC Barcelonas præsident følte sig derfor nødsaget til at droppe forhandlingerne med Liverpool.

FC Barcelona skulle dog ikke have opgivet at få hentet brasilianeren til klubben. Til vinter vil man angiveligt forhøre sig på Coutinho igen. En tilgang af Coutinho til vinter virkelig usandsynlig, da Liverpool samtidig meldte ud, at de ikke vil sælge ham denne sæson. Men man vil høre Liverpool, om de er villige til at lade ham skifte væk til næste sommer.

Hans kontrakt med den engelske traditionsklub gælder frem til 2020. Den 25-årige brasilianer kom til Liverpool fra Inter i 2013. Siden da han trukket Liverpool-trøjen over hovedet mere end 140 gange. Han er også en del af brasiliens landshold.

Barca har ønskelisten til januar-vinduet klar
Christian Eriksen, 25 år, Tottenham Hotspur:

Vi kan selvfølgelig ikke komme uden om danske Christian Eriksen, der flere gange er blevet sat i forbindelse med FC Barcelona. Den catalanske storklub har dog aldrig været i forhandlinger med Tottenham om danskeren, men noget tyder på, at FC Barcelona har et godt øje til Christian Eriksen.

Barcas sportsdirektør Robert Fernández var igår aftes en tur i Madrid, hvor han overværede kampen mellem Real Madrid og Tottenham på Santiago Bernabeu. Flere medier påstår, at Barcas sportsdirektør lagde ekstra meget mærke til Christian Eriksen, der er blevet nævnt som et alternativ for brasilianske Philippe Coutinho.

Danskeren kom til Tottenham fra Ajax tilbage i 2013. Siden da er det blevet til mere end 130 kampe i Tottenham-trøjen.Også på det danske landshold er han en stor profil. Christian Eriksens spillestil passer perfekt ind hos FC Barcelona. Han er en meget løbestærk spiller, der har en helt enestående forståelse for spillet. Samtidig er han utrolig dygtig til at sætte medspillerne i scene samt være farlig på dødboldssituationer.

Tilbage i 2016 skrev danskeren dog under på en ny kontrakt med London-klubben, der gælder indtil sommeren 2020. Derfor skal FC Barcelona frem med den store pengepung, hvis de vil have danskeren til klubben.


FC Barcelona vil dog næppe forsøge at hente dem alle til klubben. Man må formode, at Philippe Coutinho er førstevalget efterfulgt af Christian Eriksen. Herefter er de to tyske stortalenter gode bud på næste forstærkninger til FC Barcelonas midtbane.

Kommende kampe på Viaplay

20/11 - 19:00 AaB - FC Midtjylland
20/11 - 21:00 Eibar - Real Betis
21/11 - 20:45 Sevilla - Liverpool
21/11 - 20:45 Dortmund - Tottenham
21/11 - 20:45 APOEL - Real Madrid
21/11 - 20:45 Napoli - Shakhtar Donetsk
21/11 - 20:45 Manchester City - Feyenoord
22/11 - 20:45 Qarabag - Chelsea
22/11 - 20:45 Juventus - FC Barcelona Anbefalet
22/11 - 20:45 Atletico Madrid - AS Roma
22/11 - 20:45 Anderlecht - Bayern München
22/11 - 20:45 Paris SG - Celtic



Vælg 6 spillere til at score først i PL-kampene - gratis at spille med - jackpot på 3.400.000,- kroner!

Golden Goals

Ugens mest læste

Seneste nyheder