Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Piqué så rødt da Barca besejrede Olympiakos

Af Emil Mozart Hansen - 18. OKTOBER 2017


Piqué så rødt da Barca besejrede Olympiakos


Onsdag aften tog FC Barcelona imod græske Olympiakos hjemme på Camp Nou i tredje spillerunde af Champions League-gruppespillet. Barcelona var ramt af et ordentligt regnskyl, men det stoppede ikke FC Barcelona-mandskabet i at hive en sikker sejr på 3-1 over grækerne hjem. FC Barcelona kom foran 1-0, men i slutningen af 1. halvleg fik Gerard Piqué sin anden advarsel og blev dermed udvist. Det ændrede dog ikke på, at FC Barcelona kørte grækerne over i 2. halvleg med to mål mere. Grækerne fik dog pyntet på resultatet, da de fik scoret på et hjørnespark kort før tid. Men FC Barcelona tog sin tredje sejr ud af tre mulige i Champions League-gruppespillet.

FC Barcelonas startopstilling:
Ter Stegen, Roberto, Piqué, Umtiti, Digne, Paulinho, Busquets, Iniesta, Messi, Suárez og Deulofeu.

Olympiakos startopstilling:
Proto, Elabdellaoui, Botia, Nikolaou, Koutris, Gillet, Romao, Zdjelar, Gonzalez, Odjidja og Emenike.

Udskiftninger:

FC Barcelona
46’ Deulofeu (ud) – Mascherano (ind), 66’ Iniesta (ud) – Rakitíc (ind), 80’ Busquets (ud) – Gomes (ind).

Olympiakos
54’ Gillet (ud) – Djurdjevic (ind), 65’ Gonzalez (ud) – Pardo (ind), 72’ Odjidja (ud) – Fortounis (ind).

Mål:

18’ 1-0 Nikolaou (selvmål).
61’ 2-0 Lionel Messi.
64’ 3-0 Lucas Digne.
90' 3-1 Nikolaou.

Højdepunkter:

5’
Stor chance til Luis Suárez! Paulinho forlænger et godt slået hjørnespark videre til bagerste stolpe, hvor Luis Suárez står helt fri. Uruguayaneren kom dog lige akkurat for sent til at kunne prikke bolden i mål.

18’ 1-0 TIL FC BARCELONA!
FC Barcelona kommer foran 1-0. Gerard Deulofeu modtager bolden ude på højrekanten. Han smækker et hårdt fladt indlæg ind i boksen. Uheldigvis for Olympiakos, så retter grækernes Nikolaou bolden af i eget mål.

20’
Gerard Deulofeu er igen på spil på højrekanten. Han tager et træk ind i feltet, hvorefter han sender et hårdt skud afsted mod mål. Skuddet sidder dog lige på Olympiakos-keeperen.

22’
Paulinho scorer til 2-0! Linjevogteren hæver dog flaget korrekt, da Andres Iniesta var løbet i offside.

24’
Brasilianske Paulinho sniger sig endnu engang med frem i Olympiakos-feltet. Her sender han et hårdt hovedstød på overliggeren. Andres Iniesta sendte et perfekt indlæg ind til Paulinho, der igen viste hvor farlig han kan være, når han går med frem.

32’
Luis Suárez misbruger en kæmpe chance! Lionel Messi sender en farlig stikning i dybden til Luis Suárez, der helt alene med grækernes målmand sender et hårdt skud afsted mod mål. Olympiakos-keeperen kom dog flot ud af sit mål og reddede skuddet.

36’
Lionel Messi tester Olympiakos-keeperen for første gang i kampen. FC Barcelonas magiker dribler elegant ind i feltet fra højre side, hvorefter han sender et fladt skud afsted mod mål. Olympiakos-keeperen stod dog i vejen endnu en gang.

41’ RØDT KORT TIL GERARD PIQUÉ!
FC Barcelonas forsvarsgeneral gør det til 2-0! Hov vent, linjevogteren hæver flaget. Målet annulleres og Gerard Piqué modtager sin anden advarsel i kampen og dermed det røde kort. Gerard Deulofeu sendte bolden på tværs af feltet, hvor Gerard Piqué stod. Han valgte dog at sende bolden i mål med hånden, hvilket var nok til at modtage sin anden advarsel.

61’ 2-0 TIL FC BARCELONA!
FC Barcelonas troldmand Lionel Messi finder tryllestøvet frem og bringer FC Barcelona foran med 2-0! Argentineren hamrer et frispark i mål ude fra kanten af feltet til stor jubel blandt spillerne og fansene på Camp Nou. Det var Lionel Messis mål nr. 100 i europæisk-sammenhæng.

64’ 3-0 TIL FC BARCELONA!
FC Barcelona bringer sig foran med 3-0! Franske Lucas Digne scorer sit første mål i FC Barcelona-trøjen. Lionel Messi sendte et indlæg skråt tilbage i feltet, hvor hverken Paulinho eller Iniesta fik ramt bolden. Derfor faldt den lige for fødderne af Lucas Digne, der køligt lagde bolden over i det lange hjørne langs jorden.

69’
Både Paulinho og Lionel Messi er tæt på at gøre det til 4-0 efter Olympiakos-keeperen gav en farlig retur. Han diskede dog op med en flot dobbeltredning efterfølgende og afværgede de to forsøg fra Paulinho og Lionel Messi.

86’
Paulinho viser endnu engang, at han er enormt farlig på hjørnespark. Igen steg brasilianeren højest til vejrs og headede på mål. Hovedstødet sad dog lige på Olympiakos-keeperen.

90' OLYMPIAKOS REDUCERER!
Forsvarsspilleren Nikolaou stiger højest til vejrs på et hjørnespark og header bolden i mål uden chance for Marc Andre Ter Stegen i Barca-målet.

93'
Slutfløjt! FC Barcelona vinder fortjent med 3-1 over Olympiakos på Camp Nou.

Kommende kampe på Viaplay

20/11 - 19:00 AaB - FC Midtjylland
20/11 - 21:00 Eibar - Real Betis
21/11 - 20:45 Sevilla - Liverpool
21/11 - 20:45 Dortmund - Tottenham
21/11 - 20:45 APOEL - Real Madrid
21/11 - 20:45 Napoli - Shakhtar Donetsk
21/11 - 20:45 Manchester City - Feyenoord
22/11 - 20:45 Qarabag - Chelsea
22/11 - 20:45 Juventus - FC Barcelona Anbefalet
22/11 - 20:45 Atletico Madrid - AS Roma
22/11 - 20:45 Anderlecht - Bayern München
22/11 - 20:45 Paris SG - Celtic



Vælg 6 spillere til at score først i PL-kampene - gratis at spille med - jackpot på 3.400.000,- kroner!

Golden Goals

Ugens mest læste

Seneste nyheder