Annonce


Annonce

Annonce

Solidt forarbejde til Dignes mål

Nyheder - 21. oktober 2017




24-årige Lucas Digne har Jordi Alba foran sig i køen til positionen som venstreback, men franskmanden leverer altid et solidt stykke arbejde når han får spilletid. Jordi Alba er pt. skadet og derfor fik Digne lov til at tage over i midtugen mod Olympiakos.

Her gjorde han det rigtig fint - præcis som han netop har gjort det for det franske landshold med Samuel Umtiti ved sin side. Mod grækerne i Champions League kom han endda på måltavlen og scorede sit andet Barca-mål i sin kamp nummer 30.

Målet kom efter et solidt stykke forarbejde, hvor samtlige af Barcelonas markspillere rørte bolden. I 84 sekunder havde catalanerne bolden på fødderne og den 30. aflevering var da Messi fra baglinjen sendte bolden tværs igennem feltet til Digne, som tog fat i bolden og hamrede den i kassen. Et rigtig flot holdmål af Barcelona.

Ernesto Valverde bekræftede i går, at Jordi Alba endnu ikke træner med og derfor blev han ej heller udtaget til aftenens kamp hjemme mod Màlaga, hvor Digne igen kan se frem til spilletid. Albas skade er ikke slem, men Valverde ser ingen grund til at risikere noget med backen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Solidt forarbejde til Dignes mål

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder