Barcelonas sportschef bruger mange timer på at kigge på spillere lige for tiden. Han er godt i gang med at skrive rapporter forud for transfervinduet til januar, men også spillere til sommer kigger han på. I går var han på plads i London for at se Chelsea mod Manchester United.
Umiddelbart er der ingen spillere på de to hold, som for alvor har været rygtet til Barcelona i lige så høj grad som f.eks. Coutinho. Men det forlyder alligevel, at Fernandez tog afsted til Stamford Bridge for at kigge på spillere som Anthony Martial, Ander Herrera og Alonso.
Fra lægterne kunne han se Alvaro Morata score kampens enlige mål, da han på fantastisk vis hoppede op til et indlæg og pandede bolden i kassen uden chancer for David De Gea. Værterne vandt 1-0 og kravlede op på fjerdepladsen - 9 point bag Manchester City mens Manchester United befinder sig på 23 point - otte point bag Manchester City.
I kommentarsporet herunder kan du se, hvilke spillere læserne mener Robert Fernandez kiggede på.