Annonce


Annonce

Annonce

Neymar til Barca: Vil i have mig tilbage?

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 9. november 2017




FC Barcelona solgte i sommerens transfervindue brasilianske Neymar til franske PSG. Brasilianerens ophold i den franske hovedstad har dog ikke lige frem været en dans på roser. 25-årige Neymar har gjort det ganske glimrende for hovedstadsklubben, når det kommer til mål. Han har således scoret 11 mål i 12 kampe.

Han har dog haft svært ved finde sig til rette på PSG-mandskabet. Der har været flere episoder med ham og hans uruguyanske holdkammerat Edinson Cavani, hvor de to har skændtes om rampelyset. Derfor har historien om et muligt Neymar-comeback til FC Barcelona floreret i medierne de seneste par dage.

Forleden var Neymar et smut forbi Barcelona, hvor han tog sig tid til at kigge forbi FC Barcelonas træningsanlæg Ciutat Esportiva. Her blev brasilianeren taget godt imod af FC Barcelona-spillerne. Specielt hans gode venner Lionel Messi og Luis Suárez tog godt imod ham.

I dag skriver den spanske avis SPORT, at Neymar og FC Barcelona-spillerne ikke bare spurgte ind til hinanden. Neymar skulle angiveligt, ifølge SPORT, have spurgt sine tidligere holdkammerater, om de vil tage godt imod ham, hvis han vender tilbage til Camp Nou.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Neymar til Barca: Vil i have mig tilbage?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder