Annonce


Annonce

Annonce

Ronaldinho: Jeg støtter Messi uanset hvad

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 17. november 2017




Langt de fleste fodboldelskere kender det brasilianske fodboldikon Ronaldinho - manden med den forbløffende teknik. Ronaldinho nåede omkring 200 kampe i FC Barcelona-trøjen. I dag arbejder han som ambassadør i klubben. Alt ved Ronaldinho var perfekt - hans exceptionelle dribleteknik, hans uforudsigelige og altid præcise afleveringer og ikke mindst hans unikke sparketeknik.

I 2008 søgte brasilianeren nye græsgange, hvilket resulterede i et skifte til italienske Milan. Forinden havde han dog spillet sig ind i hjerterne hos FC Barcelona-fansene. To nuværende FC Barcelona spillere havde fornøjelsen af at spille sammen med den brasilianske legende - nemlig Andres Iniesta og Lionel Messi.

Lionel Messi og Ronaldinho havde det utroligt godt sammen på og udenfor banen. Den dag i dag har de to fodboldmagikere stadigvæk kontakt til hinanden. De har nemlig bevaret deres gode venskab, som de dannede i Barcelona. Forleden blev Ronaldinho interviewet af GOAL, der spurgte ind til, om Ronaldinho kan se sin nære ven og tidligere holdkammerat spille for andre end FC Barcelona.

- Som fodboldspiller skal man altid tage svære valg i sin karriere. Lionel skal følge hans hjerte. Han er en meget tæt ven, som jeg altid vil støtte. Uanset hvad han beslutter sig for, så kan han regne med min opbakning. Jeg håber selvfølgelig, at han bliver og slutter sin karriere i FC Barcelona. Det er som om, at han bliver bedre og bedre for hver sæson, så forhåbentligt har han nogle år tilbage af sin karriere. Der er ingen tvivl om, at han vil gøre en forskel uanset, hvor han spiller, for han er historiens bedste fodboldspiller, sagde Ronaldinho til mediet GOAL. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ronaldinho: Jeg støtter Messi uanset hvad

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder