Annonce


Annonce

Annonce

Barca spillede sig let videre i Copa del Rey

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 29. november 2017




Onsdag aften avancerede FC Barcelona sig til 1/8-dels finalerne i Copa del Rey-turneringen. I returopgøret mod Real Murcia hjemme på Camp Nou vandt et reservespækket FC Barcelona-mandskab med 5-0, hvilket betyder at Ernesto Valverdes tropper er videre med en samlet sejr på 8-0, efter man vandt det første opgør i Murcia med 3-0.

FC Barcelona dominerede gennem hele kampen. Real Murcia stod meget dybt, hvilket gjorde det svært for FC Barcelona-mandskabet at skabe chancer i første halvleg. Man kom dog foran på et tilfældigt mål, hvor en Real Murcia-forsvarer clearede bolden direkte op i hovedet på Paco Alcácer, der headede den i mål.

I anden halvleg blev FC Barcelona-presset for meget for Real Murcia, der ikke kunne stå imod længere. Hele fire gange fik FC Barcelona netmaskerne til at blafre i anden halvleg. Derfor blev det, som forventet, til en storsejr til FC Barcelona onsdag aften.

Startopstillinger:

FC Barcelonas startopstilling
Cillessen, Semedo, Piqué, Vermaelen, Digne, Denis Suárez, Oriol Busquets, Vidal, Aleña, Deulofeu og Alcácer.

Real Murcias startopstilling
Santome, Vega, Mateos, Pedro, Melgar, Bravo, Sanchez, Molinero, Ferreira, Llorente og Montes.

Mål:
15’ 1-0 Paco Alcácer
56’ 2-0 Gerard Piqué
60’ 3-0 Aleix Vidal
74’ 4-0 Denis Suárez
79’ 5-0 José Arnaiz

Højdepunkter:

15’ 1-0 TIL FC BARCELONA!
FC Barcelonas første skud på mål i kampen bliver til et mål! Spanske Paco Alcácer bringer FC Barcelona-mandskabet foran. Gerard Deulofeu løber i høj fart med bolden ned mod Murcia-feltet, hvor han sender en aflevering på tværs til Aleix Vidal, der dog ikke få bolden under kontrol. En Real Murcia-forsvarer clearer bolden, men han sparker den direkte op i hovedet på Paco Alcácer, der header bolden ind i mål.

18’
Gerard Deulofeu misbruger en kæmpe chance! Nélson Semedo bliver sendt i dybden i højre side. Her sender han et fantastisk indlæg til bagerste stolpe, hvor en helt umarkeret Gerard Deulofeu står fri. Han skal bare sætte en inderside på, men han rammer bolden helt skævt.

30’
Carles Aleña er tæt på at score et drømmemål! Den spanske FC Barcelona B-spiller modtager bolden fra Denis Suárez ude foran Real Murcia-feltet. Her lægger han bolden til rette, hvorefter han forsøger at skrue den op i venstre hjørne med sit farlige venstreben. Bolden flyver dog lige forbi.

49’
Aleix Vidal dribler forbi flere Real Murcia-forsvarere. Han får lagt bolden til rette til sit venstreben. Man kan dog tydeligt se på afslutningen, at hans gode ben er hans højre ben. Bolden flyver flere meter over mål.

55’
Gerard Deulofeu er endnu engang tæt på at blive målscorer! Carles Aleña finder kantspilleren inde i Real Murcia-feltet. Her laver Gerard Deulofeu en elegant vending, der snyder Real Murcia-forsvaret. Uden tøven hamrer han bolden på stolpen. Uheldigt for Gerard Deulofeu, at bolden ikke sniger sig ind.

56’ 2-0 TIL FC BARCELONA!
Gerard Piqué bringer FC Barcelona foran med 2-0! Forsvarsklippen lister sig med frem. Aleix Vidal dribler med høj fart ind i Real Murcia-feltet. Her viser han glimrende overblik. Han sender bolden skråt tilbage i feltet, hvor Gerard Piqué står fri. Han sætter elegant en inderside på, hvorefter bolden triller i mål.

60’ 3-0 TIL FC BARCELONA!
Aleix Vidal bringer FC Barcelona foran med 3-0! Spanieren spiller flot sammen med Nélson Semedo, der fra baglinjen sender et smukt indlæg ind i panden på Aleix Vidal, der smukt dirigerer bolden over i det lange hjørne med hovedet.

67’
Indskiftede José Arnaiz er tæt på at bringe FC Barcelona yderligere foran. Aleix Vidal sender et indlæg skråt tilbage til Real Murcia-feltet. Her står José Arnaiz. Han får sparket på mål, men en Real Murcia-forsvarer kaster sig ned og blokerer skuddet i sidste sekund.

74’ 4-0 TIL FC BARCELONA!
Denis Suárez bringer FC Barcelona foran med 4-0! Sergi Roberto sender en Xavi-aflevering ind i feltet til Denis Suárez, der flot tager bolden ned. Herefter lægger han den køligt ind forbi Real Murcia-keeperen.

79’ 5-0 TIL FC BARCELONA!
Så kom målet til indskiftede José Arnaiz, og hvilket et af slagsen. Denis Suárez sender en hælaflevering videre til José Arnaiz, der står på kanten af Real Murcia-feltet. Uden tøven hamrer han bolden i mål forbi en chanceløs Real Murcia-keeper til 5-0.

88’
Gerard Deulofeu misbruger endnu en gigantisk chance! Han afdribler Real Murcia-forsvaret, hvorefter han hugger på mål. Skuddet sidder dog lige på Real Murcia-keeperen, der dog giver en retur, som falder lige for fødderne af José Arnaiz, der lige akkurat ikke når at prikke bolden ind.

92’
Slutfløjt! FC Barcelona er videre til 1/8-dels finalerne i Copa del Rey efter en samlet sejr på 8-0 over Real Murcia. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca spillede sig let videre i Copa del Rey

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder