Annonce


Annonce

Annonce

Bartomeu: Du skal slutte din karriere her

Nyheder: Af Sahel Nawzadi - 11. december 2017




Det var i dag, mandag, at Sergi Roberto fik overrakt Fair-Play prisen ’Premi Barca jugadors’. En titel, som er gældende for præstationerne fra forrige sæson.

Prisen blev som bekendt overrakt af klubpræsidenten, Bartomeu, og præsidenten for organisationen; Agrupació Barça Jugadors (ABJ). Det skal pointeres, at det ikke var en tilfældighed at Roberto fik denne titel. Han var blandt de seks nominerede: Ter Stegen, Piqué, Umtiti, Iniesta, Messi og Roberto selv.

Udover Fair-play så er prisen, ’Premi Barca jugadors’, også symbolsk for Robertos betydning for Barcelona akademiet La Masia samt hans udvikling.

Efter prisoverrækkelsen stod både Roberto og Bartomeu overfor Barca TV. Roberto knyttede også en kommentar til Champions League-lodtrækningen.

- Der var en stor chance for at vi ville trække Chelsea. I denne del af turneringen vil man altid udtrække svære modstandere, fortæller Roberto og uddyber efterfølgende;

- De gjorde det klart sidste sæson at de er meget gode, ved at vinde Premier League. Det vil blive svært, men vi ser frem til det og er glade for at have trukket Chelsea, forklarer Roberto.

Derudover roser den unge altmuligmand, at Chelsea er en bred trup med gode spillere, som han ovenikøbet har minder med nogle af dem fra både lands- og klubhold. Han ser frem til at møde dem.

- Forhåbentlig vil de lade os vinde, afslutter en smilende Roberto, omkring Champions League lodtrækningen.

Roberto benytter også lejligheden til at takke for stemmerne og holdkammerater.

- Jeg vil takke alle, som har stemt på mig. Det er mig en ære og meget specielt for mig, at modtage denne pris. Mange spillere fortjener den og jeg står her med det, men det er for hele holdet, så derfor vil jeg takke mine holdkammerater. Mine trænere, som også er del af den jeg er i dag. De har belært mig meget, takker Roberto til sidst og overlader mikrofonen til Bartomeu, som holder en tale for prisvinderen.

Josep Bartomeu slår fast, at han ønsker Roberto afslutter sin karriere i Barcelona. Man har i øvrigt en kontraktforhandling i gang med Roberto.

- Robertos engagement for klubben og hans holdkammerater, hans ydmyghed og passion. Det er alt sammen noget vi virkelig værdsætter, understreger Barcelona præsidenten.

Bartomeu mener, at Roberto vil forblive et symbol for klubben, hvilket overbeviser ham om at Roberto nok skal blive i Barcelona i mange år endnu, og muligvis indtil sidste punkt i hans karriere.

- Du skal slutte din karriere her i klubben, siger Bartomeu, mens førnævnte vender sig om og smiler mod Roberto.

Selvfølgelig skulle Roberto ikke snydes for at mindes om sit historiske mål mod Paris Saint-Germain. Roberto var nemlig manden bag fuldendelsen af comebacket. Målet til 6-1.

- Jeg har set mange comebacks, men han har givet os ’The Mother’ af alle comebacks, afslutter præsidenten.

Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Bartomeu: Du skal slutte din karriere her

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder