Gerard Deulofeu er ikke blandt Ernesto Valverdes mest benyttede spillere og i den kommende tid bliver han slet ikke brugt. Barcelona bekræfter, at angriberen har pådraget sig en mindre knæskade og misser 7-10 dage.
Det betyder, at han med sikkerhed går glip af kampen i morgen aften på Camp Nou mod Deportivo la Coruna mens han højst sandsynligt også må se til når Barcelona løber ind på Bernabeu for at spille mod Real Madrid om præcis en uge.
Deulofeu er bestemt ikke en spiller, som ofte lider af skader. Faktisk har man kun registreret tre deciderede skader siden 2013 på angriberen. Han blev skadet i går den 15. december og præcis samme dato i 2013 blev han også skadet og sad ude i 48 dage. Tidligere i år var han ude i tre uger. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder