Den spanske pokalturnering var tilbage torsdag aften og det samme var Ousmane Dembélé, som fik 20 minutter siden han blev skadet sidste år mod Getafe. Barcelona og Celta Vigo delte 1-1 og dermed er kampen fortsat åben inden returkampen i næste uge.
På bænken Ter Stegen, Rakitic, Dembélé, Mascherano, Alba, Roberto og Alena
Mål - 0-1 15' - Arnaiz - 1-1 31' - Sisto
2' - Fin chance til hjemmeholdet. Wass finder Sisto med en god bold, men danskerens brysttæmning ender helt inde ved Cillessen.
8' - Ny, god chance til Celta - og igen er det Daniel Wass, der er bagmand. Han smider en perfekt aflevering i dybden til Iago Aspas, som netop skal til at svinge venstrebenet, men Nelson Semedo kommer godt ind i en tackling og redder.
9' - Gomez tager chancen, men Semedo retter af. Barcelonas offensiv har absolut ingenting kreeret hidtil.
11' - Første chance til Barcelona. Paulinho finder Aleix Vidal i dybden. Han træder i bolden og sender fremstormende Semedo ind i feltet. Han snyder sin direkte modstander med en skudfinte og vipper den efterfølgende ind i hovedet på Gomes, som dog header over og forbi.
15' - MÅL!! - Så kom målet! Og det er José Arnaiz igen, som nu har scoret i alle Barcas pokalkampe (3) denne sæson. Denis Suárez driver bolden frem i et kontrastød og bliver overhalet af André Gomes, som modtager kuglen. Med god teknik tørrer han sin modstander inde i feltet, drejer rundt og sender en flad bold ind midt i feltet, hvor Arnaiz dukker op og sparker den i mål.
21' - Aspas sætter Piqué fuldstændig af og sender en god aflevering ind i feltet, men Vermaelen satser alt og får også reddet.
31' - MÅL! - Så er der udlignet! En aflevering ind i det lille felt finder Aspas, som i glidende stil sparker den op på overliggeren og ned på Cillessen, som tilfældig sender den lige ud i fødderne på Sisto. Fra en meget spids vinkel kanonerer han den ind på Piqué og op i nettaget til 1-1. I situationen havde Piqué mere travlt med at vinke for offside i stedet for at storme ud og dække Sisto af - en stor fejl af forsvarsspilleren.
42' - Paulinho tager chancen fra distancen, men bolden stryger forbi den ene oppasser.
56' - Tæt på 1-2! Lucas Digne sender en god bold ind i feltet til José Arnaiz, som i flyvende stil forsøger med hovedestødet, men bolden går forbi.
59' - DENIS SUÀREZ! Den kommer han til at drømme om, hvis Barcelona ikke vinder. Semedo sætter Sisto af og sender bolden helt om bag i feltet, hvor Suárez kommer i løb ind i bolden fuldstændig upresset, men på forunderlig vis sender han bolden forbi målet.
61' - BUSQUETS! Vidal finder ham på kanten af feltet og med en følt, men knaldhård afslutning sender han bolden på overliggeren helt oppe ved krydset.
69' - Celta-spillerne erobrer bolden og kombinerer lynhurtigt hele vejen ind i feltet hvor Emre Mor kommer fri, men hans skud med højrebenet fejler fuldstændigt.
72' - ind-/udskiftning - Dembele og Rakitic kommer ind for Paulinho og Arnaiz. Dembélé kommer ind til sit comeback efter 108 dages skadefravær.
73' - KÆMPE CHANCE TIL EMRE MOR! Piqué sover i situationen og Mor er alene igennem, men han knalder den hårdt forbi Cillessens mål.
76' - ind-/udskiftning - Aleix Vidal går ud, Sergi Roberto kommer ind.
78' - God chance til Dembele, som løber i dybden til Rakitic' aflevering, men Celta-keeperen kommer godt ud og redder til hjørnespark.
82' - Godt spil igen af Celta, som denne gang bliver bremset af en heroisk Digne, som hopper ud i verdensrummet og får reddet med ryggen.
90+1' - TÆT PÅ SEJRSMÅL! Busquets finder Semedo i dybden. Han slår den ind foran mål til Sergi Roberto som har lusket sig med frem, men hans forsøg rammer stolpen!
Slut - Barcelona og Celta deler 1-1 og kampen om billetten videre lever derfor fortsat for begge mandskaber. I returkampen forventes blandt andre Messi at være tilbage. Kampen afvikles på Camp Nou. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder