Annonce


Annonce

Annonce

Valverde: Coutinho gør os endnu bedre

Nyheder: Af Sajad Koftan - 8. januar 2018




I et interview med ESPN FC har Barcelonas succesfulde cheftræner Ernesto Valverde, ovenpå gårsdagens sejr, forklaret at truppen blot er blevet yderligere forstærket, efter tilgangen af den brasilianske stjernespiller Philippe Coutinho.

Barca og Liverpool nåede endelig frem til en aftale om Coutinho i lørdags, som medførte at brasilianeren kunne sætte sig ind i et fly i retning mod Catalonien.

Der er store forventninger til den 25-årige dribler, og brasilianerens nye træner Ernesto Valverde ser selv store styrker i den stærke tekniker.

- Coutinho kommer med nogle helt nye ting til holdet.

- Han scorer mål og skaber chancer for sine medspillere. Offensivt vil han helt klart styrke os.

- Det er en kæmpe signing for os. Vi håber at han kan løfte os til det næste niveau.

Hvor Coutinho skal spille på banen, bliver nu Valverdes næste udfordring på taktik-brættet, som træneren også kommenterede på til mediet.

- Jeg har set Coutinho spille i højre side, venstre side, gennem midten, i angrebet og på selve midtbanen for både Liverpool og på landsholdet.

- Den fleksibilitet som han kommer med, vil vi forsøge at udnytte til fulde.

- Vi får at se. Men jeg tror ikke at Coutinho kommer til at stå på mål, sluttede træneren af med et smil på læben.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Valverde: Coutinho gør os endnu bedre

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder