Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Gomes beder om lov til at smutte

Nyheder - 10. januar 2018




André Gomes vil ikke bare til VM. Han vil også spille. Og det har nu fået portugiseren til at gå til cheftræner Ernesto Valverde og bede om lov til at smutte. Enten på en permanent aftale eller på et lejeophold. Valverde ønsker dog at beholde Gomes i truppen.

Midtbanemanden spillede tidligere mange kampe for Portugal og selvom han stadig bliver udtaget, så får han ikke lige så mange minutter på landsholdet som han plejer og det bekymrer ham. Han er sikker på, at han med masser af spilletid frem til sommer kommer til at være en del af det portugisiske landshold og den spilletid kan Valverde ikke love ham.

Ifølge SPORT har Valverde anerkendt Gomes' hårde arbejde til træning og i kampene og derfor ønsker han at beholde ham, men han kan ikke garantere ham spilletid og derfor er Gomes' agent, Jorge Mendes, gået i gang med at tale med klubber om mulighederne. Specielt Juventus skulle der være tale med, men det er fortsat tidligt og der er intet konkret endnu.

Gomes har været udskældt rigtig længe og mange mener ikke at han passer ind på Barcelonas mandskab. Valverde bruger ham dog ganske ofte og selvom han ikke bidrager med assists eller mål, så bliver hans hårde arbejde værdsat. 635 minutter og kun én assist er det blevet til - og det er sjældent, at man får lov til at spille meget mere efter sådan en præstation i en klub som Barcelona. Men Valverde regner altså med portugiseren.

Et lejeophold lader til at være den mest realistiske situation, men omvendt er pengepungen ganske let efter købet af Coutinho og derfor kan et salg også være løsningen. Alt forventes at blive løst inden transfervinduet lukker den 1. februar. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Gomes beder om lov til at smutte

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder