Annonce


Annonce

Annonce

Barcelona-comeback: 2-0 til 2-4 på Anoeta

Nyheder - 14. januar 2018




Barcelona har ikke vundet på Anoeta i ligaen i næsten 11 år og derfor lignede det en udbyggelse af den dårlige stime, da Real Sociedad kom på 2-0 i første halvleg. Men catalanerne ville det anderledes denne aften og spillede en super anden halvleg og vendte kampen til en sejr.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Piqué, Vermaelen, Alba, Rakitic, Busquets, Paulinho, Gomes, Suárez og Messi

På bænken
Cillessen, Aleix Vidal, Digne, Mascherano, Iniesta, Denis og Dembélé

Mål
- 1-0 11' - W. José
- 2-0 34' - Juanmi
- 2-1 39' - Paulinho
- 2-2 50' - Suárez
- 2-3 71' - Suárez
- 2-4 85' - Messi




2'
- Tæt på en stor mulighed til Luis Suárez. Han driver bolden frem og sender den mellem benene på sin direkte modstander, men keeper Rulli kommer lige præcis ud og får reddet inden Suárez kunne sende bolden i mål.

6'
- Tæt på igen! Messi sender en god pasning ind i feltet til Roberto, men igen kommer Rulli ned lige inden der bliver sparket på mål.

9'
- God start af Barca! Rakitic ser Robertos løb ned i dybden og sender bolden afsted, men Robertos indlæg bliver clearet.

9'
- Nu melder Messi sig også ind. Han dribler forbi sin modstander og skruer bolden lige forbi målet.

11' - MÅL!
- Ufortjent, men nærmest som ventet! Real Sociedad sender et indlæg ind i boksen og Willian José header den flot ned i jorden og op i nettaget til 1-0. Paulinho så noget tøven ud i situationen mens Sergi Roberto fejlede i sin timing på at heade bolden væk lige inden.

20'
- KÆMPE chance til Real Sociedad! De tordner igennem Albas side og kommer konstant forbi venstrebacken. Denne gang kommer Sergio Canales til en stor mulighed inde i feltet, men hans skud blokeres.

28' - ANNULLERET MÅL!
- Dommeren dømmer frispark lige inden Real Sociedad scorer til 2-0. Rakitic dummer sig ekstremt meget ved at drible lige foran eget felt og mister bolden. Der var ikke skyggen af frispark - men her kom heldet Barcelona til gode.

28'
- Tæt på et selvmål af Real Sociedad! Jordi Alba er pludselig oppe som spidsangriber og bolden afrettes og snyder Rulli i målet, men den sniger sig forbi målet.

31'
- TER STEGEN! Canales kanonerer et fladt skud afsted, men Ter Stegen kommer godt ned og redder.

34' - MÅL!
2-0 til Real Sociedad. Og denne gang var det fuldt fortjent. Canales sender en perfekt aflevering bag Barcelonas forsvar og Juanmis løb snyder Barcelonas forsvar. Han tæmmer den egentlig skidt og kommer ud i en svær vinkel, men hans skud rettes af på Sergi Roberto, snyder Ter Stegen og går i mål.

39' - MÅL!!
- Barca på tavlen! Alba tager et hurtigt frispark ned i dybden til Suárez, som stormer ind i feltet og spiller den på tværs til Paulinho, som scorer til 1-2.

46'
- Canales med en god mulighed straks fra anden halvlegs start, men hans skud mangler kraft.

50' - MÅL!!
- Så er Barcelona tilbage! Roberto med et godt løb forbi to mand og finder Messi i en fri position. Gomes tager et flot løb og laver plads til Suárez, som modtager en flad bold fra Messi. Uruguayaneren krøller kuglen med en følt afslutning op i krydset til 2-2. Flashback til Samuel Eto'os flotte mål mod Panathinaikos for år tilbage.

63'
- Flot spil af Messi, som driver bolden forbi tre mand før han bliver nedlagt og får frispark.

65' - ind-/udskiftning
- Paulinho går ud. Dembélé kommer ind.

69'
- Barca trykker hårdt på med gode muligheder, men bolden blokeres konstant inden den når ind til Rulli.

71' - MÅL!!
BARCELONA VENDER KAMPEN PÅ HOVEDET! Thomas Vermaelen med assisten. Han hopper op til en høj bold på et udspark og header den direkte ned i kanalen hvor Suárez opsnapper bolden og banker den ind.

80' - ind-/udskiftning
- Gomes går ud. Digne kommer ind.

82'
- TÆT PÅ AF MESSI! Han flugter bolden med højrebenet efter at have snydt sin modstander, men Rulli klarer. Returen presser Suárez til hjørnespark.

85' - MÅL!!
- Så står der 2-4 på måltavlen. Messi banker et frispark direkte i kassen langt ude fra!

90' - ind-/udskiftning
- Luis Suárez går ud og giver plads til Denis Suárez.

Slut
- Barcelona laver et stort comeback på en svær bane og bibeholder forspringet ned til Atletico Madrid samtidig med at man udbygger forspringet til Real Madrid med 19 point! Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barcelona-comeback: 2-0 til 2-4 på Anoeta

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder