Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Barca slagtede Betis i anden halvleg: 0-5

Nyheder: Af Mohammed Sayegh - 21. januar 2018


Barca slagtede Betis i anden halvleg: 0-5

Det forventede svære opgør ude mod Real Betis blev aldrig et problem for FC Barcelona. Første halvleg var rodet med et par chancer, men anden halvleg var fuldstændig anderledes: Barcelona ejede Benito Villamarin og i særdeleshed Lionel Messi, som legede sig igennem de sidste 45 minutter.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Vermaelen, Alba, Roberto, Rakitic, Busquets, Gomes, Messi og Suárez

På bænken
Cillessen, Paulinho, Deulofeu, Digne, Vidal, Umtiti og Alena

Mål
- 0-1 59' - Rakitic
- 0-2 64' - Messi
- 0-3 69' - Suárez
- 0-4 80' - Messi
- 0-5 90' - Suárez




3'
- TÆT PÅ! Betis sætter fart i et kontrastød og Guardado fyrer af fra distancen. Bolden sniger sig kun lige præcis forbi Ter Stegens mål.

10'
- Barcelona kæmper for at komme ind i kampen med nogle hurtige afleveringer der kan bryde Betis' høje bagkæde, men indtil videre er det ikke lykkedes. Betis' pres er ekstremt højt fra kampens start.

11'
- Ny chance til Betis. Durmisi sender et indlæg ind i feltet. Vermaelen mistimer sit indgreb og Joaquin får lov til at skyde, men han rammer den skidt.

24'
- Første gang i kampen, at Barcelona overrasker Betis. Ikke overraskende er det Messi, som finder Alba. Backen forsøger med et hurtigt, flad indlæg ind til Suárez, men Adan redder i to omgange.

25'
- STOR CHANCE! Roberto finder Suárez, som på fantastisk vis bruger sin krop godt med ryggen til målet. Han finder Roberto, som glider forbi sin modstander inde i feltet og trykker af, men han kommer for langt under bolden og skovler den nærmest over kassen.

27'
- Nyt skud fra Barcelona. Denne gang er det Ivan Rakitic, men Adan griber bolden.

31'
- TÆT PÅ FRA MESSI! Roberto med endnu et forrygende løb. Han finder Suárez, som triller den ned i dybden til Messi. Argentineren forsøger sig, men bolden går i sidenettet.

43 - ind-/udskiftning'
- Thomas Vermaelen går i stykker i forsøget på at indhente en modspiller. Det betyder comeback til Samuel Umtiti, som er vendt tilbage fra sin skade netop til denne kamp.

44'
- Betis har lavet fire store frispark, men kampens dommer er iskold med de gule kort. Det er kun André Gomes, som har fået et gult kort.

45'
- Fabian forsøger at trylle sig forbi Alba inde i feltet og får lige en meters plads til at fyre af, men Ter Stegen redder sikkert.

59' - MÅL!!
- Så er der scoret på Benito Villamarin! Det er Ivan Rakitic, som gør det! Betis' høje bagkæde bliver straffet hårdt, da Suárez sender en pasning mellem benene på sin modstander og finder Rakitic, der har masser af plads bag forsvaret. Han dribler ned til Adan og den den under ham og i mål til 0-1.

64' - MÅL!!
- Så er føringen udbygget! Og det er Messi! Busquets erobrer bolden på midten af banen og uden at tænke to gange, smækker han den ned i fødderne på Messi, der er onside fordi Feddal lunter tilbage. Messi drejer rundt, dribler ind mod målet og kanonerer den i kassen til 0-2.

65' - ind-/udskiftning
- Gomes går ud. Paulinho kommer ind.

69' - MÅL!!
- Så står der 0-3 på Benito Villamarin! Messi dribler rundt på kanten af feltet og finder Rakitic, som med et lille vip sender den ind til Suárez, som flugter den i kassen til 3-0!

75'
- Busquets finder Messi med en høj aflevering. Han piller den ned og dribler ud i en lidt for spids vinkel og sender efterfølgende bolden langt over. De hurtige aflevering ned bag Betis' høje bagkæde er helt sikkert blevet drøftet i Barcelonas omklædningsrum i pausen.

80' - MÅL!!
- Måltavlen skifter til 0-4 og igen er det Messi! Suárez med en flugter af en aflevering til Messi. Som driver bolden frem og dribler på tværs af feltet foran to mand, som ikke kan stoppe ham. Til sidst triller han den sikkert i kassen.

82' - ind-/udskiftning
- Busquets pilles ud efter en god kamp. Deulofeu kommer ind.

83'
- DEULOFEU! Tæt på! Suárez vipper den om i bagrummet til Roberto, som header den ned foran et frit mål, men Deulofeu får ikke foden på.

84'
- MESSI! Han er magisk! Dribler sig forbi tre mand og har egentlig muligheden for at skyde, men han finder Paulinho, som forsøger med en lumsk afslutning, men Adan redder.

90' - MÅL!!
- Så står der 0-5! Lionel Messi dribler bolden frem i banen og selvom han er totalt omringet, får han prikket den videre til Suárez, som banker bolden op i krydset. En assist til Messi og endnu et mål til Suárez.

Slut
- Barcelona vinder opgøret og kan nu krydse endnu en svær udebane af. Sejren betyder, at forspringet i ligaen stiger til 11 point efter som Atletico Madrid kun fik 1-1 mod Girona i aftes.







Ugens mest læste

Seneste nyheder