Selvom fundamentet i et Barcelona-angreb ikke går igennem Luis Suárez, så er han kold og kynisk når de skal afsluttes. Hans aggressive spil og efterhånden ekstreme målfarlige næse har i denne sæson hjulpet Barcelona rigtig godt.
I starten af sæsonen ledte han hårdt efter sine mål, men han er kommet godt efter det og indtager nu andenpladsen på topscorerlisten - lige bag Lionel Messi. Tager man et kig på kampene i La Liga, så er Luis Suárez manden der brager Barcelona i front - eller tilbage i kampene.
Således har han i syv tilfælde scoret Barcelonas første mål i kampene i denne sæson og på den måde åbnet døren for en sejr. Det er sket mod Atlético Madrid, Leganés, Villarreal, Deportivo, Madrid og Alavés samt mod Espanyol i Copa del Rey.
Derudover nyder han lige nu godt af en bedrift, som han aldrig har prøvet i Barcelona. Han har nemlig scoret i otte ligakampe i træk siden runde 13: Valencia, Villarreal, Deportivo, Real Madrid, Levante, Real Sociedad, Betis og Alavés. For hver ligakamp han scorer i, udbygger han altså sin egen personlige rekord.