Gerard Piqué sikrede Barcelona det enlige point mod Espanyol i går, da han headede Lionel Messis frisparksindlæg i kassen i slutfasen af opgøret mod Espanyol. Men efter kampen erfarer Mundo Deportivo, at forsvarsspilleren har døjet med smerter omkring det ene knæ.
Mediet skriver, at Piqué i dag er mødt op på træningsanlægget for at blive undersøgt. Det vides endnu ikke hvad undersøgelserne har kastet af sig, men en knæskade der holder ham ude i to uger er ikke urealistisk. Nu venter man på at klubben melder noget ud, hvis der er hold i historien.
Senest Piqué var skadet var den 17. august 2017. Her var der tale om en overbelastning, der dog ikke havde den store negative effektiv. Det var første skade i næsten et år - tilbage i 2016 pådrog han sig en ankelskade mod Manchester City på Camp Nou hvilket holdt ham ude af spillet i tre uger.