Annonce


Annonce

Annonce

Griezmann leder efter hus i Barcelona

Transfermarked - 6. februar 2018




Historierne der sender Antoine Griezmann til FC Barcelona stopper ikke. Senest blev catalanerne nødt til at udsende en kortfattet meddelelse hvori man skrev, at der ikke var en aftale mellem klubben og spilleren i forbindelse med et skifte til sommer.

Det til trods, så erfarer flere medier, at præsident Bartomeu har formået at lukke en aftale med Griezmann, som ankommer til Barcelona i sommerens transfervindue. Don Balon mener at vide, at handlen er 90 procent gennemført og at Griezmann har fået grønt lys til at lede efter et hus i Barcelona.

Det var ellers Manchester United, der i sommers var tæt på at lukke en aftale med franskmanden. Faktisk var der en aftale mellem parterne, men da Atletico Madrid ikke fik lov til at registrere nye spillere, valgte angriberen at blive i klubben, da han ikke kunne blive erstattet.



Siden da har situationen taget en kæmpe drejning og Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu var til middag med Griezmann og hans familie for at drøfte muligheden for at spille på Camp Nou. Her skulle der være stor enighed om tingene og nu er Griezmann så gået i gang med at lede efter et hus i Barcelona.

Hvad klubbens plan er, vides endnu ikke. Mange tror på, at Griezmann kommer til for at erstatte 31-årige Luis Suárez, men det er fortsat ikke til at vide. Det varer dog noget tid før transfervinduet åbner igen og at der for alvor bliver sat skub i forhandlingerne mellem Barcelona og Atletico Madrid. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Griezmann leder efter hus i Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder