Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Luis Enrique erstatter Conte i Chelsea

Nyheder: Af Sajad Koftan - 8. februar 2018




Ifølge flere medier, skulle en aftale allerede være på plads mellem parterne. Chelseas udskældte manager Antonio Conte må nyde den sidste tid i London, inden den tidligere Barca-træner, Luis Enrique, til sommer, overtager den varme stol i den engelske storklub.

Enrique, som også har stået i spidsen for Roma og Celta Vigo, skulle efter sigende være Chelsea-ledelsens foretrukne kandidat til stillingen som cheftræner for førsteholdet.

Mediet Diario Sport hævder at en aftale allerede er indgået mellem parterne, men at Enrique ikke ønsker at overtage jobbet i den igangværende sæson.

London-klubbens træner, Antonio Contes kontrakt udløber dog først til juni næste år, selvom flere medier allerede har dømt den italienske træner ude, efter de seneste tunge nederlag til både Bournemouth og Watford.

Mediet, The London Evening Standard, berettede i sidste uge om at 47-årige Enrique, som for tiden er uden kontrakt, vil erstatte Conte i Chelsea - noget som også bliver bakket op af flere medier i England.

Ydermere skulle den tidligere Barca og Juventus-back, Juliano Belletti, efter sigende være gjort klar til at overtage tjansen som sportsdirektør i netop Chelsea.

Chelsea tager imod Barcelona i næste runde af Champions League-turneringen, hvor man netop forventer at finde Luis Enrique som en nysgerrig skikkelse på tilskuer-rækkerne.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Luis Enrique erstatter Conte i Chelsea

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder