Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

AFA: Messi skal spille mindre med Barca

Nyheder: Af Omar Nabil Hawwash - 13. februar 2018


AFA: Messi skal spille mindre med Barca


VM i 2014. Der er mange øjeblikke derfra, som nok ikke ryger i glemmebogen foreløbigt. Brasiliens 7-1 nederlag i deres egen baghave til et utroligt stærkt Tyskland. Samme landshold formåede at vinde finalen over Argentina i det 118. minut på et mål af Mario Götze, på oplæg af André Schürrle, der begge nu tørner ud for Dortmund.

Målet betød dog, at Argentina efter en meget hård finale, der var tæt på at ryge ud i en straffesparkskonkurrence, og en hård kampagne, hvor Messi var i fokus, måtte takke af til en sølvmedalje og en grædende Messi, der på trods af at have vundet trofæet for turneringens bedste spiller, var mere ked af det end glad.

I Argentina ønsker man samme præstationer - og gerne bedre - som sidst, men denne gang med et anderledes, og selvsagt udfald: man vil gerne vinde finalen. Og for at kunne gøre det, kræver det at alle spillere er i topform: specielt en vis herre med navnet Lionel Messi.

Messi var desuden den spiller, der med et hattrick sikrede landsholdet kvalifikation til dette års VM. Hattricket kom efter at man kom bagud med 1-0 mod Ecuador, men holdet og Messi vidste karakter og kæmpede sig til en sejr og en VM-billet.

Derfor har landsholdets præsident, Claudio Tapia, bedt Messi og Barcelona om at lade Messi få lidt færre minutter på banen, i de kampe hvor han godt kan undværes, således at han er helt frisk og klar, når VM banker på døren.

- Hvad angår Messi, talte vi om at passe på ham, og få ham til at spille færre kampe end han har, og at hvis der er kampe hvor han kan undværes, at han så ikke spiller de kampe, for at passe på sig selv noget mere. Det synes jeg er godt, forklarer Tapia til TyC Sports ifølge ESPN FCs Adriana Garcia.

Og den anmodning ser ikke ud til at være smidt i havet af Camp Nou-lejren. Her har Messi spillet 100 færre minutter end Luis Suárez i Champions League, selvom han dog er den spiller med flest minutter spillet i sæsonen hidtil. Og så lidt som der skal til, for at La Liga igen bliver helt åben, så skal klubben også være varsomme med hvornår de vælger at give Messi lov til at slappe af.

Men idéen er man dog tilfredse med i Barcelona, og så sent som i det uafgjorte Espanyol-opgør forleden, blev Messi nødt til at starte på bænken, for netop ikke at overbelaste spilleren.

Argentinas premierekamp i VM er den 16. juli klokken 15:00 dansk tid, hvor de møder en af EMs store overraskelser: Island. Sydamerikanerne har dog i denne kamp hjemmebanefordelen på Otkrytiye Arena, der er i den russiske hovedstad, Moskva, har plads til 45.360 tilskuere, og som til daglig huser Spartak Moscow. Til VM vil stadion’et dog benævnes som Spartak Stadium.



Nu kan du få den helt nye Barca-trøje 2018/2019
Få din Barcelona-trøje 2018/2019
- Gå til shoppen -




Ugens mest læste

Seneste nyheder